Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ogsaa efter denne Beregning er det Kvægavlsprodukteme,
der have holdt sig bedst i Pris. Og naar man tager Hensyn til
at de Stoffer, der bruges til Kvægfoder, ere sunkne betydeligt
i Pris, saa maa man endogsaa komme til det Resultat, at
Prisforholdene for Kvægbedriften i de sidste 5 Aar, som Helhed
betragtet, have stillet sig ret gunstigt Det kan derfor siges, at
det danske Landbrug, der i saa høj en Grad er gaaet over fra
Kornbedrift til Kvægbedrift har lidt mindre ved det almindelige
Prisfald end de fleste andre Erhverv. Naar vore Landmænd
alligevel for Tiden ere saa vanskeligt situerede, som de unægtelig ere,
saa skyldes det følgende Omstændigheder:
at Prisen paa Landejendomme og Forpagtningsafgifterne ere
gaaede noget for højt op i Midten af Halvfjærdseme og derefter
i den opadgaaende Periode fra 1878—79 til 1882, og at som Følge
deraf mange af de Landmænd, der have købt eller forpagtet i
den dyre Tid, sidde med for store Udgifter,
at Lønnen til Landarbejdere, paa Grund af Udvandring til
Byerne og til Udlandet, er stegen, uden at Bedrifterne endnu helt
have ordnet sig efter de forandre Arbejdsforhold,
at Høsten i 1883 og i 1884 var noget ringere end i de
nærmest foregaaende Aar, samtidig med at Priserne var noget
lavere, og at Priserne, da det gode Høstaar 1885 kom, faldt
meget betydeligt,
at Landmændene i de senere Aar i saa stor en
Udstrækning ere gaaede over fra Kornbedrift til Kvægbedrift; ti vel er
denne Overgang i og for sig fordelagtig og rationel, men den har
kostet meget store Summer, og den har medført, at Landbruget
maa anvende langt større Driftskapital end forhen; Følgen deraf
er bleven, at mange Landmænd, for at skaffe de nødvendige
Penge, have paadraget sig en uforholdsmæssig stor løs Gæld.
Disse Ulæmper ere alvorlige nok, og hvis de nuværende
lave Priser skulde holde sig i længere Tid, ville de rimeligvis føre
til Ruin for mange Landmænd, men Ulæmperne berøre dog, som
alt tidligere omtalt, mere de nuværende Ejere og Forpagtere af
Jorder end selve Betingelserne for vort Landbrugs vedvarende
Trivsel.
Til Slutning skal jeg endnu gøre en Bemærkning om et
Spørgsmaal, der staar i Forbindelse med det her behandlede
Æmne og som netop for Øjeblikket staar paa Dagsordenen, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>