Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Knud Søeborg: En dagligdags Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja én Gang før, da han mistede sin Ven, havde denne
brutale Høstkarl skaaret væk tæt ved ham, saa tæt, at Skrattet fra
dens Le havde rædslet ham op til Undren og dyb Eftertanke.
Men Undren over Døden er frugtesløs, og det daglige Livs
rindende Vand havde slidt Indtrykkets Kanter og Karakter bort.
Nu mindedes han denne Vens Ligbaare, som en mildnende
Skønhedssans havde syslet ved:
Hvidt og Blomster.
Et dæmpet Daglys, blandet med gule, stille Flammers Lys,
kaldte klare blaa Skygger frem i det hvide Ligtøj.
Vennens noble, lidt sentimentale Skønhed — med den smalle,
fint tegnede Næse, Kristusskæget, Haarets, især i Døden, klart
formede Lokker, den milde, absolute Fred, som hans Ansigt bar
Vidne om — fuldførte Billedet, et harmonisk Kunstværk.
Der var ikke saa lidt af en Gabriel Max’sk Stemning deri.
Som et Billede af Gabriel Max maatte hun, den unge Pige,
nu ligge der ude.
Bare blond, ikke sort.
Fint i Farven; det blege Ansigt mod det hvide Lin . . .
Blev han varm over det Billede, der kunde males her?
Eller var det den stakkels Sypiges kære Ansigt med Dødssmil, som
bragte hans Blod til at banke? . . .
Den næste Eftermiddag købte han en lille fin Buket Violer
til at fæste ved den fattige, døde Piges Bryst.
Højtidelig beklenit, som naar man gaar ind i en skøn Kirke,
— ikke sansende de råa, sandstrøede Trapper, kom han i en af
Forstadens Sidegader, op til den Etage, hvor hun havde haft
sin Bolig.
Lidt stod han udenfor — saa ringede han paa, diskret og
ængsteligt.
Om Madamen vilde være saa god at lade ham se den unge
Pige, som var død. Han havde kendt hende godt og havde lidt
Blomster med til hende —
Madamen nikkede medlidende og tørte sin Næse i
Forklædesnippen: »Herre Gud, ja! Næ, hun er saamænd allerede kommen
i Kapellet! Herren kan inte tænke sig, hvor hun stank, saa vi
maatte ha’ hende afSted, saa saare vi kunde. I Kisten kom hun
allerede i Aftes, for det flød af hende, saa det var græsselig —
––Den stakkels Pige, hvor saa’ hun ud; det var inte som man
ellers ser at Lig kan se ud. Næ, hun var helt ligesom sortagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
