Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Læge W. Dreyer: Ovre fra Heden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Almindelighed omtaler man dem dog uden direkte at nævne
Navn, det holde de nemlig ikke af, og i det hele skal man ikke
snakke for meget om dem. Det er nu ganske vist, at deres
Antal er aftaget meget imod som i gamle Dage, da man
mærkede langt mere til dem, det gaar med dem som med Vildtet, der
er ikke Fred og Ro nok for dem. Der er Skeptikere, som mene,
at de helt ere udvandrede nuomstunder, men det passer ikke,
sige de fleste; at gaa saa vidt at benægte deres Tilværelse i
Fortiden ogsaa, det falder faa ind, dertil har man altfor mange
paalidelige Fortællinger om dem fra Fædrenes Tider. Disse
Smaa-folk bebo fortrinsvis de store Kæmpehøje, af hvilke der findes
et betydeligt Antal, og isolerede Bakkeknuder. De ere i Almindelighed
fredelige, naar man blot lader dem i Ro og ikke generer dem
ved at grave i Højene eller paa anden Maade, men de synes
dog at have visse Tilbøjeligheder, som ikke lade sig forene med
godt Naboskab. Navnlig ere de slemme til at forbytte udøbte
Børn, og hvor de husere, er det derfor heldigst, at Børnene døbes
hurtigst muligt, saa have Bjærgfolkene ingen Magt over dem.
Indtil Daaben maa de beskyttes, ved at et Blad af den hellige Skrift
stikkes ind under Svøbet, og der er visse Byer her paa Egnen,
hvor der er meget »Skidteri« paa Færde, dér vil man ofte finde
udøbte Børn forsynede med denne Talisman. Ogsaa kunne de
af og til uden paaviselig Grund finde paa at gøre anden Ugagn.
Saaledes kender jeg en Gaard, som ligger tæt ind under en
Bakke, hvor de have Tilhold; Bryggerset laa i den mod Bakken
nærmeste Ende af Stuehuset, men Dvarrene benyttede det om
Natten, formodentlig til deres egen Brygning, og gjorde et
saa-dant Ustyr og Spektakel, at man endelig maatte bestemme sig til at
flytte det hen i den anden Ende af Huset. Det hjalp. At altsaa
ikke alle Smaafolk ere bortdragne, er tydeligt nok, men ydermere
er der ikke faa, som have set enkelte af dem. En Kone fortæller
saaledes, at hun en Dag sad og hvilte sig paa en Kæmpehøj,
da hørte hun noget pusle bag sig, vendte sig om og saa’ en lille
graa Mand med en rød Tophue, som dog hurtigt forsvandt, hun
vidste ikke hvorledes. En anden Kone saa’ dem tidligt om
Morgenen have travlt med at flytte deres Linned, som havde været
ude at luftes om Natten, ind i Højen, slige Historier gaar der
flere af.
Det er nu paa ingen Maade sikkert at forulæmpe dem,
navnlig maa man ikke forstyrre den Høj, hvori de ere til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
