Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Læge W. Dreyer: Ovre fra Heden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den, men hele Natten holdt den et fælt Spektakel udenfor o gr
skrabede saadan paa Døren, at denne den næste Dag fandtes
helt overstænket med Blod. Hvem skulde nu have troet, at
saadan en Flamme havde Blod i sig, men der kan man se. Manden
blev syg og laa længe, inden han kom sig, men levede dog
adskillige Aar endnu. For Resten er det en farlig Sport at lade sig lede
af disse flammende Væsener, ti deres væsentligste Fornøjelse synes
at være den, at lede Godtfolk vild, ud i Moser og Sumpe.
Nissen er en sjælden Gæst her omkring, jeg kender kun
én Gaard, som huser en saadan, men dér mærker man ogsaa ofte
til ham og holder ham højt i Ære.
At Troen paa Gengangere er almindelig udbredt, behøver
næppe at anføres, den synes at kunne overleve al anden Overtro.
Mange ere de Steder paa Mark og Hede, paa Veje og Stier, hvor
det spøger, og alle og enhver undgaar naturligvis saa vidt muligt
at komme der ved Nattetider. Ogsaa mangen en Bondegaard
har sit Spøgelse, ikke at tale om Herregaardene, som dog i saa
Henseende ikke synes særligt velforsynede her paa Egnen, i
Modsætning til saa mange andre Steder. Saadan en Genganger
holder sig dog i Regelen til ét Værelse, som man saa ikke bruger
om Natten i hvert Fald, ti sove dér er naturligvis altfor
voveligt. En af Pigerne paa en større Gaard fik for faa Aar siden
Skarlagensfeber, men, om endskønt Bønderne ellers ere meget
bange for »Smitte«, saa var det umuligt at bevæge de andre
Piger til at flytte op i et ledigt Værelse i den anden Ende af
Huset, de vilde heller udsætte sig for at blive smittede. Sagen
var den, at det spøgede i det andet Kammer. Naar et Menneske
dør, som har haft et daarligt Navn paa sig, fortælles der ofte
om, at det gaar igen. Snart har man mødt Gengangeren paa
Vejen fra Kirkegaarden til Hjemmet, snart har man mærket til
ham i selve Huset, snart færdes han paa Marken, flyttende Skel
eller uden paaviselig Beskæftigelse. Flere Gange i min Tid have
hele Byer været i livlig Bevægelse i Anledning af saadanne
Historier, og faa ere de, som vove at tvivle. 1 gamle Dage var
man betydelig heldigere stillet med Hensyn til Gengangerne, da
var den Kunst at mane dem ned bekendt for mangen Præs*,
men nu læres det ikke mere i den sorte Skole. Ak nej! Den
sorte Skole maner nok snarere Gengangere frem end bort.
Ganske vist kan endnu en enkelt ældre Præst være mistænkt for
at kunne, hvis han vilde og turde, men i hvert Fald véd man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
