Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortalelse eller Trykfejl (i Rigsdagstidenden Sp. 597) for
»Integritet« (som Krigsministeren ellers udtrykte sig), og som
Traktaten alene nævner dels i Indledningen, dels i Artikel 2. I
Indledningen udtales af de befuldmægtigede for den »Mængde store
og mindre Magter«, som underskrev Traktaten — foruden
Danmarks egen kun 6, nemlig 5 større og en lille Magts —, den
»Betragtning«, »at Opretholdelsen af det danske Monarkis
Integritet, som er knyttet til den europæiske Ligevægts almindelige
Interesser, er i høj Grad vigtig for Fredens Bevaring«, og at en
ny Tronfølgeorden, der, »med Udelukkelse af Kvinderne, kaldte
Mandsstammen til Arv«, »vilde være det bedste Middel til at
sikre dette Monarkis Integritet«, — en i hele sit Grundlag meget
ufornuftig Betragtning! Denne »Betragtning« er imidlertid ingen
Bestemmelse i Traktaten, men kun Anledningen til den.
Derimod hedder det unægtelig i Artikel 2, at de kontraherende
Parter »anerkender Principet for det danske Monarkis Integritet
som vedvarende«; men det er ogsaa det hele. Traktaten taler
ikke om »evige Tider«, og den indeholder ikke Spor af
Garantibestemmelser, i Følge hvilke Magterne skulde være forpligtede til
at komme os til Hjælp, dersom »Integriteten« af det samlede
dansk-tyske Monarki skulde blive krænket. E?r der da
tilstrækkelig Grund til med Krigsminister Bahnson at fortsætte: »Vi maatte
lade tre Hertugdømmer forsvinde af vort Omraade, og hvorledes
toge Stormagterne det? Gjorde de noget for at genoprette det
tidligere Forhold? Ikke det mindste« — Nej, de var imidlertid
komne til Erkendelse af, at Londontraktaten i denne Henseende
hvilede paa et løst og hult Grundlag, og at det ingenlunde var i
Europas almindelige Interesse, at der var knyttet tyske
Landsdele til det lille Danmark. Saa meget er allerede heraf klart, at
en Traktat kun har Værd, i samme Forhold som den hviler paa
virkelige europæiske Interesser, — de indbildte er ikke nok.
Den »Integritet«, som Londontraktaten skulde opretholde,
var ikke selve Danmarks, men det dansk-tyske Monarkis. Dens
Formaal var — med andre Ord — at knytte de tyske
Landsdele vedvarende til de danske. Af den Grund maatte de, tyske
Staters Tilslutning være af særlig Vigtighed. Af disse havde kun
Østerrigs og Preussens befuldmægtigede underskrevet selve
Traktaten. Men i Følge dens Artikel 4 havde man forbeholdt sig at
indbyde andre Magter til at tiltræde den. Den blev ogsaa i
Løbet af et Aarstid »tiltraadt« af 19 andre Magter, af hvilke de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
