Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Folketingsmand F. Bajer: Hvad Traktaterne er værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor sørgeligt det end er, nytter det ej at nægte, at
juridisk er denne § 5 folkeretsgyldig ophævet af de samme to
Magter, som vedtog den. Under Prag-Fredstraktaten af 23de
Av-gust 1866 findes kun Navnene’1) paa de samme to kontraherende
Magters befuldmægtigede, Preussens og Østerrigs, som under
Traktaten af Ilte Oktober 1878*), kun at Preussen imidlertid er
blevet til Tyskland. Prag-Fredstraktaten er altsaa bleven ændret
paa aldeles folkeretlig Maade, i Overensstemmelse med
ovennævnte Beslutning af 17de Januar 1871, »i Følge de kontraherende
Parters Samtykke og gennem en venskabelig Overenskomst«
imellem dem. At § 5 skyldtes fransk Indflydelse, vedkommer Ikke
Sagens retlige Side, eftersom Frankrige ikke var blandt de
kontraherende Parter, og heller ikke havde paataget sig nogen
Forpligtelse med Hensyn til Bestemmelsens Opfyldelse. At der ved
Ophævelsen af § 5 skete stor Uret imod det danske
Sønderjylland, er sikkert; men det er da lige saa lidt et Traktatbrud,
som det juridisk er et Lovbrud, naar en Lov, der giver nogen
Tredjemand Udsigt til en Fordel, bliver ad lovlig Vej ændret
saaledes, at denne Udsigt svinder.
Derimod kan Pragfredens §5 moralsk siges endnu at
staa ved Magt, og det saa længe de danske Sønderjyder
fastholder Hans Krugers Ord: »Vi ere Danske, vi ville forblive
Danske, vi ville behandles som Danske«. I Modsætning til
Londontraktatens Bestemmelse om, at tyske Landsdele, som
ikke vilde høre til Danmark, alligevel skulde knyttes dertil, —
hviler netop Pragfredens § 5 paa en i folkeretlig Henseende
naturlig Grund, fordi den vil sammenknytte dem, som »gærne vil
sammen være«. Ophævelsen af § 5 betyder derfor kun, at de
danske Sønderjyder ikke kan vente sin moralske Ret af en
Regering, som den nuværende tyske. Men, saa snart Tyskland faar
en Regering, der anerkender den folkelige Selvbestemmelsesret,
og derfor ikke vil tvinge danske til imod sin Vilje at være tyske,
saa vil de danske Sønderjyders Sag uden Traktat staa bedre,
end den stod fra 1866 til 1878 med Traktat.
Heraf maa dog ingenlunde sluttes, at Traktater intet er
værd. Hvor en Ting er saa naturlig, at den ikke behøver at
siges, er det vel mindre vigtigt, om det udtrykkelig er bestemt i
’) Se Mårtens: N. Recueil XXIII, pg. 348.
’) Se sammesteds, 2éme série, III, pg. 530.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
