Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Naadda!« — svarle Stuepigen og drejede sig hurtig om.
Derpaa slap hun Dørklinken til Skabværelset og fulgte i Hælene
paa Kokkepigen med Støvekluden i Haanden. Paa de bløde
Filtsko listede de forsigtig nedover den smalle Gang, som løb langs
med Spisestuen og Anretningsværelset. Ved Enden af denne
standsede de og gav sig til at lytte udenfor en Dør.
En dump Stønnen trængte ud til dem; af og til fik de fat
i Ord, der lød som Skrig af Angest eller voldsom Vrede, eller det
skiftede over i en hviskende Jamren.
Og under og gennem det hele hørte de med Mellemrum
en Stemme, som tyssed og bad og talte beroligende.
Kokkepigen satte varsomt Støvlerne fra sig og hængte
Klæderne op paa en Knage ved Døren. Imens bøjede Stuepigen sig
ned og keg ind Nøglehullet.
»Han slaar om sig med Armerne og spræller med Benene« —
hviskede hun. »Jøses! der farer han endebent op i Luften.«
»Er de opstaaet?« spurgte Kokkepigen.
»Han i alt Fald ikke, Fruen kan jeg ikke se.«
»Gaa væk, la’ mig!« — og Kokkepigen skubbede den anden
til Side og tog Nøglehullet i Besiddelse. Lidt efter blev det stille,
og Pigerne luskede tilbage til Køkkenet.
»Gud Fader ved, hvad som plager den Manden« — begyndte
saa Stuepigen. »Du skal se, han gaar af med Forstanden.«
»Gaar! Jeg synes han alt er gaaen, ja, for rigtig kan han
da aldrig i Verden være, slig som han gebærder sig« — var Svaret.
»Nej, en sku’ jo tro det,« bemærkede Stuepigen med en
grundende Mine.
»Kan én vendte and’t« — satte saa Kokkepigen i. »Han,
som har omgaa’tes gale Folk Dag ud og Dag ind i saa mange
Herrens Aar. Og en styg Fyr skal han ossaa ha’ været.«
»Stakkers Fruen, jeg vilde ikke være i hendes Klær, nej
ikke for aldrig det« — sukkede Stuepigen.
»Ja, der ser de Straffen« — nikkede Kokkepigen. »Der
kan aldrig være Velsignelse med at holde Galehus. Det skulde
ikke undre mig, om baade Fruen og han havde faaet sig en
Smæk.« Hun førte, mens hun talte, Haanden op til Panden og
bankede betydningsfuldt paa den.
»Ja, men etsteds maa de jo være de gale ossaa. Hvad
sku’ her bli’ af, hvis de fik gaa løse omkring?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
