Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Amalie Skram: Bøn og Anfægtelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, Gevinsten gir du vel mig?« — spurgte Holm og lod,
som om han vilde stikke Pengene til sig. Men Magnus fo’r ind
paa ham og vristede dem fra ham under høj Latter.
»Nu du, Sigurd! Lad os nu se, hvad Held du har.«
Doktor Holm tog sin Portemonnæ frem.
Sigurd havde iagttaget sin Fa’rs Adfærd med et koldt,
kritiserende Blik. Han kunde mindst af alt fordrage, naar han
gav sig til at gøre Narrestreger med dem. Hvordan han end
havde baaret sig ad i Forvejen, saa skulde de komme logrende
som Hunde, saa snart han bare fløjtede. Det vilde han ikke, ikke
om han saa blev slaa’t ihjel for det. Naar han var bleven
forurettet, saa vilde han ogsaa ha’ Lov til at være det.
»Nej Tak, Papa, jeg vil ikke« — svarte han med en let
Dirren i Stemmen, idet han rejste sig.
»Snak med dig, Gut, kom nu bare, naar din Fa’r vil være
saa snil!«
»Jeg har ikke Lyst.« Det kom saa kort og spinkelt, men
der var noget staalsat i Maaden.
Magnus sneg sig tæt> forbi ham. »Gør det da!« hviskede han.
»Ja, du er nu altid dig selv lig! Bestandig saa venlig,
saa imødekommende, saa tækkelig« — vrængede Doktor Holm.
»Hva’, ikke sandt, at det er du?«
Sigurd gav intet Svar, bare stod og saa’ ham stift ind i
Øjnene.
»Hvor det maa være hyggelig at være saa elskværdig.
Hva’, synes du ikke, det er hyggeligt?«
»Aa—h — jo« svarte Sigurd ligegyldig, idet hans Overlæbe
krusede sig haanlig, og Øjnene skød et koldt Blink.
»Tværdriver!« skreg Holm ude af sig selv. »Din
ufor-skammende Slubbert!« Og Slagene faldt susende paa Guttens
Øren og Hode.
»Aa nej, ikke slaa ham, ikke gør det, søde, snille Papa!«
— jamrede Magnus, der løb til og trak ham i Frakken.
Instinktmæssig havde Sigurd først løftet Armene op som et
Skjold foran Ansigtet, men i næste Nu greb han sig med begge
Hænder om Hodet og tog med bøjet Nakke og ganske stum mod
Pryglene.
»Han ærgrer Livet af mig, den Gutten« — stønned Doktor
Holm, da han var træt af at slaa. »Aldrig kan han være ordentlig.«
Derpaa forlod han Stuen og slog Døren haardt i efter sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
