Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler N. V. Dorph: En Strømændring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste, der mindede om Tubens Ublandethed, alt det øvrige tonede
ud i Nuancer af graat. Lyset faldt helt og bredt, men stærkt
dæmpet, over Figur og Baggrund. Skyggerne var faa og svage,
uden bestemte Grænser.
’ Billedet gjorde altsaa ingen Pretentioner. Publikum vilde
slet ikke have sét det, om ikke Kunstnere havde raabt Vagt i Gevær.
Dette Portræt anfører jeg som et Eksempel — det bedste og
talentfuldeste jeg kender — paa den Retning, man kan kalde:
de bevidst naive.
Fra enkelte Sider blev dette Billede fremdraget som et
uomtvisteligt Naturbarn, en Naivitet af reneste Vand; derimod
maa jeg bestemt protestere. Ikke at Billedet skulde være unaturligt
eller i mindste Maade være fremkommet af affekteret Lyst til at ’
synes uskyldig.
Den unge Maler har følt sit Temperament, sin Smag, draget
hen til denne simple og ligefremme Synsmaade, hans Sympati har
følt sig tiltrukken af dens ejendommelig stilfærdige Ynde, og han
er med fuldt Overlæg gaaet ind i dens Karakter, fordi han har
følt sig i Slægt med den.
Arbejdet er til de mindste Detailler bevidst i sin Søgen
efter de simpleste Midler.
Paa samme Udstilling saas et mindre Billede, der kan
tjæne som en god Prøve paa den anden Gruppe af Malere: de
rent primitive, dem, der møjsommeligt og kludrende, dem
selv uafvidende, finder Kunstens gyldne Korn frem, svøbt som de
er i Ubehjælpsomheder, Fejlgreb og Kejtetheder.
Det var et Genremotiv: »En Skomager i sit Værksted«.
Enhver kan jo i dette Billede sé Fejl, der er baade
Mis-forstaaelser i Tegning og uheldige Farver; men ét er der tillige,
der er en ægte og dybt følt Stemning, en uskyldig Oprigtighed i
Følelsen og en sand Oprindelighed i Anvendelsen af Midlerne.
Der findes ikke et Penselstrøg i dette Billede, der bærer
Præg af Dressur.
Det ligner kun sig selv.
Lige saa meget som man savner de Fuldkommenheder og
tillærte Dyder, der opnaas ved flittigt Modelstudium paa Skoler,
lige saa meget henrives man af den barnlig troskyldige Skildring af
Virkeligheden, den ægte Umiddelbarhed, der hviler over hver lille
Iagttagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>