Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Kommunens Folkebiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som muligt. Man har saa altid den Trøst, at selv om Dagbladene
har taget en Del fra Bogliteraturen, vinder de paa den anden
Side ny Jord i Mængde. Tusender, der før aldeles ikke gav sig
af med at læse, fanges ind af Aviserne med deres mangeartede,
alles Interesser omfattende Stof.
Den Dag, Kommunen satte Avisstuer i Forbindelse med sine
Folkebiblioteker og gjorde Adgangen til dem og samtlige
Læsestuer saa let, at de saa at sige blev en Fortsættelse af Gaden,
vilde Institutionen først i Sandhed blive populær, og der vilde
komme Hundreder, hvor der nu kun drypper en enkelt ind i Ny
og Næ. Det er en Fornøjelse at besøge de kommunale Læsestuer
i Englands store Byer ved den Tid, da Arbejdet hører op og
Arbejderne er paa Vejen hjem. Saa mylre de ind, Smede, Murere,
Snedkere, — alle Slags Folk imellem hinanden og alle i
Arbejdstøjet. Naturligvis er det Aviserne, det først og fremmest gælder,
men mange lader det ikke blive ved det. De gaar fra Dagbladene
til Maanedsskrifterne og ikke saa ganske faa lader sig lokke af det
lune, hyggelige Lokale til rigtig at slaa sig til Ro med en god
Bog fra Udlaansbiblioteket. Selv de, der gaar igen, efter at have
set Aftenbladenes sidste Nyheder, bliver paa en vis Maade knyttede
til Institutionen. De har lært at finde Vejen til Folkebibliotekerne,
og ser de i Aviserne et Uddrag af en god Bog eller hører den
omtale blandt Kammeraterne, saa véd de, hvor de skal finde den.
Selv om der ikke vandtes andet ved Avisstuerne, end at mange
ved dem holdtes borte fra Værtshusene, vilde de magelig gøre
Gavn for de Penge, det kunde koste at indrette dem.
En Betingelse for, at Avisstuerne skulde gøre den tilsigtede
Nytte maatte naturligvis være, at alle de mere læste Blade fandtes
der, uden Hensyn til Partifarve. Kun usædelige Blade eller rene
Skandalaviser burde være udelukkede. Maaske vilde enkelte ivrige
Partimænd af den ene eller den anden Retning harmes over, at
Kommunen saaledes kom til at fremme Udbredelsen af Anskuelser,
der forekom dem usunde og samfundsfarlige. I Virkeligheden
vilde der slet ikke ske nogen Skade. Det yderste Højre og den
yderste Opposition har hver sine Organer, som søge deres
Publikum i alle Samfundsklasser og findes rundt paa alle offentlige
Steder og paa Gader og Stræder med. Afspærringssystemet lader
sig alligevel ikke opretholde, og selv om det kunde, var det vel
kun de færreste, som i vore Dage vilde have moralsk Mod til at
gøre sig til dets Talsmænd. De, der nære virkelig Tillid til deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
