Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sine Landsmænd og for en væsentlig Del været Skyld i, at de
indlader sig paa et halsbrækkende Krigsforetagende. Saa anklages
han for at have drevet Spot med det hellige, og løber i den
Anledning over til Fjenden. Her søger han at gøre sine gamle
Venner al den Fortræd, han kan, og er ogsaa heldig nok i saa
Henseende, men han tager sig ikke i Agt for en Ægtemand, der
ikke taaler Spøg; han maa redde sig paany ved Flugt, og han
slaar sig da ned i Lilleasien for at prøve sig frem med sine gamle
demokratiske Kunster. Det gaar. Han faar Lejlighed til at udføre
store Bedrifter, og kommer tilbage til Athen mere hædret end
nogensinde. Uagtet han nu er klog nok til at gøre sig gode
Venner med Kirken, forspilder han dog ved et Uheld paany sin
Kredit, og da han saa i den modne Manddomsalder ved
Aigos-Potamoi vil tvinge Verden og sine Landsmænd til at begribe,
hvad det er, han bestandig har baaret i sit Skjold, er der ingen
af hans fordums Kammerater, der saa meget som gider høre paa
hans Forklaringer, end sige vil taale ham ved sin Side. Alkibiades
har mødt sin Skæbne: hans Upaalidelighed tager i det afgørende
Øjeblik Magten fra ham.
Fra nu af gaar det uden Standsning ned ad Bakke med
Manden. Han foretager sit sidste Forsøg med »Kongen« — Midlet
med Præsterne er jo udiømt —, og ved at tilbyde en Satrap
forskellige Smaatjænester — som at skaffe ham kønne Piger o. lign. —
haaber han at gøre sig fortjænt til at blive modtaget ved Hove.
Uheldigvis kommer en hævngerrig Kvinde ham i Vejen, han bliver
indebrændt.
Der er over denne sidste Akt, hvori Forfaldet vises, næsten
flængende Spot. Drachmann lader Alkibiades ende som den rene
Vagabond, der kun har Haandelaget tilbage af sit fordums store
Talent. Han væver hele Tiden om alt det, han har i Sinde at
gøre for sit »Land«, naar han blot nu faar Lov til at komme
til Kongen! Saa blød og valen er Helten bleven, at han endog i
Enrum med sin Elskerinde fortaber sig i Floskler. Hun, der er
det eneste Menneske, som har holdt ud med ham, uagtet hun
kender ham, maa høre paa, at det er for sit »Lands« Skyld,
at han nu ogsaa staar i Begreb med at sælge hende. Som
om der var det, Alkibiades ikke vilde sælge, naar han troede at
have Fordel deraf! Vilde han blot sige hende et eneste sanddru
Ord, kunde hun dog have den Trøst, at hun havde faaet, hvad
hele den øvrige Verden aldrig nogensinde havde opnaaet hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
