- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
420

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

*

Det er Stykkets Begivenhed. Der tales ikke om den, den
røbes først et Minut eller to, inden Tæppet falder. Man vilde
kalde dette et Pikanteri af Forfatteren, hvis »Tilfældigheder* ikke
netop var saa redeligt et Arbejde, som det er. Det vil simpelthen
lære os en ung Pige at kende, som er født i Luksus, er sund af Natur
og bly af Opdragelse. Saaledes er hun, siger Benzon, se paa hende
og tænk et Øjeblik med Interesse paa den Skæbne, hun gaar i Møde.
Hun vil blive gift, ikke med det Menneske, hun i Øjeblikket taler
med, og som kan være brav nok for sig, men som ikke vinder
hende, fordi han bestandig paany bliver forundret over, at hendes
Fornemmelser er skære, — men med en, som hun just har fortalt
en Historie om, og som synes at være mindst lige saa omhyggelig
i sit Følelsesliv som hun.

Og der er det særegent ømtaalelige ved Situationen, at
hun ikke er sig bevidst, at hun er forelsket. Hun tror, at hun
er fuglefri endnu som før, indtil hun pludselig, da et Navn nævnes,
véd, hvordan det er fat. Det er Samtalen med Lægen, der
»tilfældig* er falden saaledes, at denne lille Begivenhed for hende
kan blive til saa stor en Ting.

Stykket varer næppe en halv Time, og dog giver det fuld
Besked om næsten alt, hvad der angaar hende. Vi kender
Moderen og den Indflydelse, hun har haft paa sin Datter,
Benzon bruger dertil to eller tre Repliker, vi véd, af hvad Art
hendes Ægteskab vil blive osv., og ikke desto mindre spilder
Forfatteren de første ti Minuter af den kostbare Tid med en
Indledning, der, som Lars Pedersen siger i »Valgkandidater«, kan
blive til hvad det skal være. Det turde være Stykkets Fejl, at
det begynder lidt flovt Disse Bemærkninger om Literatur maa
være faldne paa et langt tidligere Tidspunkt af de tos
Bekendtskab; de gaar ikke ind i dette Billede, der er en Lyd ved dem,
som om de var »lavede i Forvejen«. Men fra det Minut,
Frøkenen meget betegnende udbryder: »Nu skal De holde op.
Hvorfor vil De absolut gøre mig ked af det?« glider Komedien
med Sikkerhed fremad paa Veje, der saa kun er beregnede paa
lette Fjed.

Stykket er ikke saa »morsomt« som »Surrogater« og det
flotte »Provisorisk«, men det har meget mere Indhold. Man ser
fra denne Situation ind i et Menneskeliv og ikke rundt om til en
Mængde foregaaende og følgende Situationer af lignende
Beskaffenhed ; der er sket noget ved denne Lejlighed, som er færdigt. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free