Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Lidt dansk og russisk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bringer næppe nogen anden end denne Literaturens Michel-Angelo,
der med en Kæmpehjæmes Kraft har skabt Raskolnikov, og forholdsvis
let vel maa have kunnet bringe denne forvredne Kiriloff til Selvmord.
Det mest udførte og tillige det mest imponerende af de
mange store Billeder i Romanen, maa vel Julia Michailovnas
Monstre-Fest siges at være. Himlens Sluser synes at have aabnet
sig for alle de Plager og Latterligheder, der kan ramme en ærgerrig
Dame i hendes Førsøg paa med ét Slag at erobre om end ikke
hele det russiske Rige saa dog en Provins deraf, og hvilket
Indtryk af Opløsningstilstanden i Ruslands sociale Tilstande giver det
ikke. Beskrivelsen af denne ene Dags Begivenheder strækker sig
over seksti Sider, og i hvert Ord er der Guld at hente. Det er
et Kaos af Hændelser, der alle bunder i de »Miasmer« i Rusland,
som Dostojevski har skrevet sin Bog om. Fortællingen er atter
her gledet over paa den stilfærdig-ironiske Meddelers Haand, og
det har givet Forfatteren Lejlighed til at faa anbragt en Række
spottende Udfald mod bekendte Personer, der i sin Tid maa have
været Himmerigs Mundfulde for hans Landsmænd. En anset
Kritiker her hjemme har gjort opmærksom paa, at en af dem, det
gaar ud over, Digteren Karmasinoff, der skildres som et utaalelig
indbildsk og affektert Menneske skal være Turgenjev. Ingen i
Danmark vil have let ved i denne Sprade at genkende vel den
sjælfuldeste af alle de Literaturens Mænd, som hos os er bleven
dyrket med oprigtig Andagt. Og mærkeligt er det, at Dostojevski
nogensinde har kunnet hidse sig selv op til at tro paa det rigtige
i at anbringe Turgenjev i dette Lys. Det er et Fingerpeg til
For-staaelsen af, hvorledes han opfatter, naar han er vred. Og vred er
han paa Nihilisterne. Det Billede, han giver af Hovedmanden
Peter Stefanovitsch, er derfor sikkert ikke paalideligt, det åander
Had ud af hver Linje. At der kan være Mennesker, som af rolig
Overbevisning bliver Nihilister, synes Dostojevski ikke at ville
erkende, de er i hans Fremstilling enten fordærvede, forulykkede,
gale eller forførte. Saa har denne samme bespottede Turgenjev
dog set koldblodigere paa Forholdene, om end han ligesom
Dostojevski kun har kendt Stumper og Stykker af de virkelige
Tilstande. Vi mangler fremdeles en tilforladelig Vejledning til
For-staaelsen af denne Bevægelses inderste Væsen, der jo ikke er
umiddelbart indlysende for os danske, som har det saa godt. — Det
faar da være vor Trøst, at den russiske Kejser »jo dog fik Bugt med
de Nihilister". Naar Kragen er død, er Visen ude, plejer man at sige.
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
