Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frøken A. Prydz: Niels Mo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Sidder du og sover?« spurgte hun skarpt, »du’ sidder dér
saa rundrygget, synes-jeg!«
Han saa’ hvast op og lo.
»Det er alt det Melet du,––-og saa Kaffesækkene og alle
Kasserne dine–––det er længe siden, vi havde Gut paa Gaarden!«
Hun vendte sig og stirrede paa ham.
»Om en Time gaar vi!« sagde hun blidt og trak sig udenfor.
Undertiden var Nils, der ellers var sagtfærdig som en Sau,
ikke til at komme nær eller sige imod. Da maatte de passe sig,
Maren som de andre.
— Han var færdig og slog Bøgerne sammen; han skulde
vel stelle sig lidt, men han kunde sagtens være god nok. Han
sad og saa’ mod Vest. Skybakken var væk; Solen havde været
fremme, og der laa igen en stærk Aftenrøde. Bag Aftenrøde
ligger Taarer! Det var et gammelt Ord der paa Bygden.
Naar han tænkte sig om, saa havde der været en Soldag
for ham en Gang, — en med Latterstyr og dansende Guld som
paa Skogen i Skaret — men saa var der blevet Aften med
Aftenrøde, ja og med Taarer, _______han vidste, hvem der havde
grædt for ham.
— Maren kom ind i fuld Puds. »Skal du ikke flide dig?«
spurgte hun stilfærdig; »de melede Klæderne kan du ikke gaa
noget Sted med!»
»Aa jo vel!« svarede Nils og rejste sig. »De er gode at
have ... for det meste ..«
Han stod og fingrede ved nogle Papirer.
»Kom nu, Nils!« bad Maren indsmigrende, »og tag paa dig
de nye Klæderne dine–––––du trænger et Glas at live dig op
paa–––-Toddyen staar alt og venter paa Østergård!«
Nils vendte sig mod hende og lo lidt. »Det har du sgu
Ret i«, sagde han og lod sig trække ind i Soveværelset, der lugtede
af nyt Vadmel. De laa udover Sængen, Klæderne; Maren havde
selv været paa Loftet efter dem.
— Det hændte ellers sjælden med Nils, at han kom ud
af sit daglige Lag. Det gik saa jævnt til der nede under Bakken,
det samme Traak ude og det samme Trit inde, med samme Sind
til hver Dag. Der var ingen Tid til Kuring og Sturing, mente
Maren; og kom der noget saadant over Nils, var det gærne naar
han havde været borte noget Sted og haft for god Tid paa sig.
— Der var mange Drikkevarer paa Østergård, men ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
