Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lauge: Studier over Leonardo da Vinci. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan man faa en Mening ud af dem, som ikke hjemles af
Kendsgerningerne, hans Kunstværker. De tale mere om, hvad hans
forud ilende Tanke saa’, at der kunde gøres i alle Retninger,
end om Programmet for hans egen Produktion. Hans Sjæl var
i Virkeligheden ikke det rolige, passive Spejl for Omverdenen:
det er en Sammenligning, som passer langt bedre til Nederlænderne.
Han greb Opgaverne mere aktivt i mange enkelte Retninger.
Malerkunsten var for ham »en subtil Opfindelse, som med filosofisk
og subtil Spekulation betragter alle karakteristiske Former: Havet
og Landene, Planter, Dyr, Urter og Blomster, alt det, som er
omgivet af Lys og Skygge; og derfor er den i Sandhed Videnskab,
Naturens ægtefødte Datter, og i Slægt med Gud« *). Han hakkede
Hul paa Fænomenets rolige Flade og trængte saa med den ham
egne mageløse Dybde og Finhed i Forstaaelsen ind i de Opgaver,
han valgte sig, hvad enten de angik Menneskets Psykologi eller
Fysiognomik eller en anden af Naturens organiske Skikkelser eller
et Lysspil i Vandet eller Glasset, — naaede ved udholdende Arbejde
et Resultat, som Samtiden studsede over at se og som løftede
dens Niveau, selv om det fra hans Haand dog ikke var færdigt,
— og var saa borte igen, fordybet i en ny Opgave. Hvad han
ikke naaede at faa gjort, det tænkte han sig da, at de kommende
Slægter kunde gøre. (Sluttes.)
’) Richter, 652.
Jcuus Lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>