Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi møder i vor Jorbund, hvad enten nu de til Brunkul forvandlede
Stammer har vokset paa Stedet, hvor de findes, eller er hidført
andensteds fra som Drivtømmer, — ogsaa disse tyder ved Træernes
Art paa et varmt, men tempereret Klima.
Et ganske andet Billede frembyder sig derimod, naar vi
undersøger vor næste Formation, de med utallige Stene spækkede
Ler- og Sandlag, der som et Tæppe af højst forskellig Tykkelse
(fra nogle faa Fod til flere hundrede) breder sig ikke blot over
vort hele Land, men over uhyre Strækninger af Europas nordlige
Del. Her kan ikke være Tale om en Havbund med dens af
Strømningerne dannede Lag; saadanne Stenblokke som de her
forekommende kan Vandene ikke bære, endsige flytte dem mangfoldige
Mile bort fra deres Hjemsted. Desuden ligger i Lerlagene store
og smaa Stene saa regelløst spredte i de blødere Masser, at
Vandstrømmene, der altid sorterer Stofferne saaledes, at de finere
kommer for sig og de grovere for sig, ikke kunne have ordnet
Fordelingen. Paa den anden Side indeholder Formationen imellem
og over de store Lag med kaotisk Fordeling af Stofferne andre
Lag, der netop vidner om Vandets sorterende og ordnende
Virksomhed. Tanken om vulkanske Kræfter som Förklaringsgrund
for det storartede Fænomen møder uovervindelige Vanskeligheder,
navnlig den, at de smeltede Masser, som under slige vældige
Eruptioner og Bristninger af Jordskorpen utvivlsomt maatte være
væltede frem fra Dybet, ingensteds lader sig paavise, saa langt
som Formationen rækker, det er fra Englands Østkyst til hen imod
Uralbjærgenes Fod. Nej, den eneste mulige Forklaring af de
over saa vide Strækninger udbredte til Dels kæmpemæssige Stenes
Oprindelse er den, at de af Isen er bievne flyttede til deres
nuværende Lejesteder fra Skandinaviens og Finlands Klipper, med
hvilke navnlig de større iblandt dem viser sig nøje beslægtede,
medens de er ganske fremmede for den Grund, hvorpaa de hviler.
Men nu bærer netop de skandinaviske og finske Bjærge fra store
Højder og lige ned til Skærene ved Kysten utallige Mærker af,
at de er bievne glattede af Ismasser, der er gledne hen over dem,
og paa de glattede Flader igen skurede af indefrosne Stene. Det
kan betragtes som hævet over enhver Tvivl, at Skandinavien og
Finland i hin Periode ligesom Grønland nu til Dags var dækket
af en mægtig Indlandsis, der arbejdede sig udad til alle Sider og
slæbte med sig alt det løse Materiale, som den mødte paa sio
Vej. Det er uden Tvivl denne rimeligvis mange hundrede Fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
