Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England.
ikke faa af Europas Stater have i de sidste Aar vedtaget
vigtige Ændringer i deres Forfatningsforhold, og det vil formentlig
ikke være uden Interesse at sammenstille disse, fordi de alle —
om end hver paa sin Maade — betegne Fremskridt i demokratisk
Retning. Enhver, som nærer den Opfattelse, at der jævnsides
med de enkelte Folks nationale Udvikling gaar en fælles europæisk
Strømning, maa derfor nødvendigvis faa det Indtryk, at Europas
Fællesudvikling nu gaar henimod Demokratiet, og at det derfor
er et taabeligt og forfængeligt Haab, naar et lille Mindretal her
hjemme smigrer sig med at kunne lede Strømmen i anden
Retning. Det vil langt snarere ved sin fortsatte Modstand bringe det
dertil, at den opdæmmede Strøm en Gang bryder igennem og da
ved et heftigt Løb søger at indhente, hvad der i saa lang Tid er
blevet forsømt.
Erfaringerne fra Norge tyde stærkt herpaa. Her havde det
konservative Parti, skønt det ved hvert nyt Valg til Stortinget
saa’ sine Repræsentanters Tal formindsket og sine Modstandere
iblandt Vælgerne forøges, og skønt dets Styrke i Tinget alene
hvilede paa den Begunstigelse, Grundloven har givet Købstæderne’),
dog haardnakket stemmet sig imod Forlangendet om, at
Stats-raademe skulde have Adgang til Stortingets Forhandlinger og
altsaa mundtlig udveksle Meninger med Folkets kaarne Mænd —
en Reform, for hvilken det selv i en tidligere Tid havde ført
Ordet. Det veg ikke tilbage, da Tingets Flertal ved sin »niende
Juni-Beslutning< 1880 i Strid med det kongelige Veto erklærede
Grundlovs-Ændringen for vedtagen; det agtede ikke paa, at
Vælgerne 1882 paany gav Modpartiet Medhold, ja endog gav det
’) De norske Byer have en Tredjedel af Repræsentanterne i Stortinget, men
omfatte kun en Femtedel af Befolkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
