Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brød sig om Guds Beskyttelse. Forslaget var selvfølgelig kun et
nyt Drilleri og blev straks afvist.
Den anden Demonstration var rettet imod alle
Monarkisterne, idet Nationalforsamlingen med 602 Stemmer imod 165
vedtog, at ved et fremtidigt Gennemsyn af Forfatningen kunde
selve den republikanske Statsform ikke komme under Drøftelse.
Den skal altsaa for Eftertiden regnes for hævet over enhver Tvivl.
Hermed udslettedes et andet Minde om Monarkisternes Indflydelse
i Aaret 1875, da det udtrykkelig sloges fast, at efter Udløbet af
Mac Mahons syv Aars Styrelse (»Septennatet«) skulde det staa
Nationalforsamlingen frit at rejse Spørgsmaalet, om Frankrig
vedblivende skulde være Republik eller ej. Forslaget saarede derfor
alle Monarkisterne dybt og blev skarpt angrebet saa vel af
Orlea-nisternes Ordfører Bocher som af den stridbare Biskop Freppel,
Dupanloups rette Arvtager som det ultramontane Præsteskabs
Ordfører, der højtidelig erklærede Greven af Paris for »Huset
Frankrigs« rette Hoved og Greven af Chambords lovlige Arving
— en Opfattelse, som dog møder alvorlig Modsigelse hos
den sidst nævnte Prætendents nærmeste Tilhængere. Det er
værd at sammenstille Afstemninged over dette Forslag med den
ovennævnte, ti det fremgaar deraf, at ikke alle, som stemte imod
Ophøret af de offentlige Bønner, ogsaa vare Monarkister.
I og for sig har Bestemmelsen kun symbolsk Betydning,
som om man ikke alene vilde lukke Døren for et nyt Monarki,
men ogsaa sætte Slaa og Bolt for. I Virkeligheden er den derimod
aldeles overflødig. Der synes jo ikke at være mindste Udsigt til,
at der i en nærmere Fremtid skulde indtræde et Omslag i det
franske Folks Stemning til bedste enten for Konge- eller
Kejserdømmet, og det kan næppe heller tænkes, saa længe der er Splid
imellem to Grupper Napoleonister — en, som holder paa Prins
Napoleon og det »liberale« Kejserdømme, og en, som hylder
hans Søn, Prins Victor som det »autoritære« Kejserdømmes
op-gaaende Sol — og saa længe paa den anden Side de ivrige
Legitimister nægte at godkende den orleans’ske Linje som
arveberettiget og foretrække en Ætling af den spanske Don Carlos.
Men skulde der en Gang i Tidens Løb foregaa et saadant Omslag,
vil selvfølgelig hverken en eventuel Nationalforsamling betænke
sig paa at erklære sig for suveræn og tilbagekalde den nysnævnte
Beslutning, eller en Prætendent, der kan gøre sig til Herre ved
Opstand eller Statskoup, føle sig hæmmet derved. Ikke des mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
