Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedbestemmelsen i Forfatningsloven var dog den,
hvorefter Paragraferne 1—7 i Loven af 24de Febr. 1875 om Senatets
Ordning skulde miste deres Karakter af Forfatnings-Bestemmelser,
saa at de for Fremtiden skulde kunne ændres ved en almindelig
Lov, ligesom Tilfældet er med Hensyn til de Deputerede, om
hvilke Forfatningen kun har fastsat, at de skulle vælges ved
almindelig Valgret, uden at opgive noget om deres Talrighed eller
Valgmaaden. I og for sig blev intet afgjort om Senatets fremtidige
Ordning, skønt Regeringen selvfølgelig udviklede, hvad den agtede
at foreslaa, og Nationalforsamlingen forkastede med stort Flertal
Henstillinger om, at den selv skulde fastsætte Grundlaget, hvorved
Senatet vilde miste sin Indflydelse paa den endelig Afgørelse. Der
fremkom saaledes baade Forslag om at lade Senatorerne vælge ved
almindelig Valgret, d. v. s. ved Listeafstemning departementsvis,
eller ved Valgmænd, og om at indskrænke Valgbarheden til en
Samling Notabler (Deputerede, Statsraader, Formænd for
Departe-mentsraad, høje Embedsmænd og Medlemmer af Institutet), ja
endog om Senatets Afskaffelse, saa at der kun blev en enkelt
Nationalforsamling. Ligeledes rejstes paany et Spørgsmaal, som
allerede var fremsat i Deputeretkammeret, endog af Regeringen
selv, men som Senatet med stor Bestemthed havde afvist; det gik
nemlig ud paa at ophæve Senatets Indflydelse over Bevillinger,
saa at det vel kunde gøre Henstillinger til Deputeretkammeret om
Ændringer i Finansloven, men ikke modsætte sig det andet Kammers
endelige Beslutninger. Det opnaaede dog knap to Femtedele af
Stemmerne, men under Forhandlingerne om Finansloven i Fjor
viste det sig, at Senatet i Virkeligheden bøjede sig for denne
Tankegang, skønt det ikke formelt har villet godkende den’).
Ikke alene Senatets Stilling, men ogsaa Præsidentens blev
der gjort Forsøg paa at ændre, ja Napoleonisten Dréolle stillede
— dog vist nærmest for Spøg — Forslag om helt at afskaffe
denne Værdighed. En anden Napoleonist Cuneo d’Ornano
foreslog at overlade Folket umiddelbart at vælge Præsidenten, og
skønt den nuværende Ordning, hvorefter Nationalforsamlingen
foretager dette Valg, er et ubetinget Fremskridt i Sammenligning
med Forfatningen af 1848, stemte dog ikke alene Monarkisterne,
men ogsaa adskillige Republikanere herfor. Ligeledes samledes
’) Da Finansloven kom tilbage til Senatet, efterat Deputeretkammeret
havde forkastet dets Ændringer, gav Senatet efter med 159 St. imod 98.
Tilskueren. 1886. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
