Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overdrage Valget umiddelbart til Vælgernes store Mængde og nødte
paa dette Punkt det andet Kammer til Eftergivenhed1). For
Fremtiden skulle ligesom hidtil Senatorerne vælges af Valgmænd,
valgte af Kommuneraadene, samt af Departements- og
Arrondisse-ments-Raademe; men medens hidtil hver Kommune uden Hensyn
til sin Størrelse havde én Valgmand, skulle de fremtidig i Forhold
til deres Folketal have fra 1 til 24 Valgmænd (Paris endog 30),
og der bliver saaledes i alt lidt over 70,000 Valgmænd i Stedet
for 45,000. De smaa Kommuner (der er i alt 36,000) beholde dog
endnu den overvejende Indflydelse. Efter den nye Fordeling skulle
de to største Departementer (Seine og Nord) vælge tilsammen 18
Senatorer; 10 Departementer vælge hver 5 og 12 hver 4, medens
52 vælge hver 3 og de 10 mindste hver 2: endelig vælge Distriktet
Belfort, de tre algierske Departementer og de fire største Kolonier
hver 1 af de sidste 8.
Efter at have gennemført Senatets Omdannelse og som
første Frugt heraf ved de treaarigeFomyelsesvalg i Januar 1885 vundet
et endnu større republikansk Overtal end hidtil, tog man fat paa
en tilsvarende Omdannelse af Deputeretkammeret. Allerede 1875
havde Republikanerne i Nationalforsamlingen ivret for at beholde
Listeafstemning — d. v. s. Valg departementsvis — som Grundlag
for Deputeretkammeret ligesom i den gamle Nationalforsamling og
Konventet, samt under Republiken 1848—51; men Monarkisterne,
som da udgjorde Flertallet, foretrak Valg i Enkeltmands-Kredse
som under Konge- og Kejserdømmet og saa’ deri et bedre Værn
for Mindretallene. 1882 rejste Gambetta Spørgsmaalet paany,
og man antog da almindelig, at Listeafstemnings Indførelse vilde
give et stort og ensartet republikansk Flertal og derved skaffe
ham en utvivlsom Overvægt: hans Forslag mødte derfor Modstand
fra flere Sider, og dets Forkastelse medførte hans Afgang som
Førsteminister. Hvad Gambetta ikke havde formaaet, vovede
Ferry nu at forsøge, og skønt han af andre Grunde fjæmedes fra
Magten, inden Forslaget var endelig vedtaget, lykkedes det dog
at gennemføre denne formentlig ægte republikansk Valgordning i
begge Kamre. Den 16de Juni udkom Loven, og Deputeretkammeret
skal derefter have 584 Medlemmer, hvoraf 6 vælges i Algérien og
’) Den 12te Novbr. 1884 kom Loven fra Senatet til Deputeretkammeret
omvendte 5te Decbr. tilbage i ændret Skikkelse; tre Dage efter oversendtes
den paany til Deputeretkammeret og vedtoges.
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
