Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. F. J. Meier: Fra Kunstakademiets allerældsle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mme. Lyders var en Hattemagerenke og hørte til en i
forrige Aarhundrede her i Kjøbenhavn vidt udbredt
Hattemager-familje. Hendes Hus ved Gammel Strand laa der, hvor nu Stedet
Nr. 40 staar, en halvhundrede Skridt fra Højbro, paa Hjørnet af
Nissegangen, en Gyde, som endnu kan paa vises. Kunstskolen
her stod under Direktion af Maleren Mi an i og Billedhuggeren
Le G ler c. Den talte midt i Fyrrerne i alt kun — 10 eller 12
»Discentes« eller Lærlinge.
Hieronimo Miani var en indvandret italiensk
Historie-maler, men der vides kun lidt om ham. Paa det i 1794
afbrændte Kristiansborg var der et Par større Malerier af ham.
Han stak ogsaa i Kobber — sine egne Værker —, men efter
hans Stik at dømme var han hverken som Maler eller
Kobberstikker af nogen større Betydning. At han var en Italiener, ses
for det første af hans Navn, og dernæst af et Dokument i
Gehejme-arkivet, der mælder, at Kristian 6. »aus besonderer Königl. Clemence*
under 26 Maj 1745 havde skænket Miani 500 Rd. Kurant »wegen
dessen Zuruck Reise von hier naeh seiner Heymath in Italiens
Og at hans Hjem i Italien har været Venedig, turde med fuld
Sikkerhed fremgaa deraf, at hans Navne Hieronimo Miani, Stifteren
af de somaskiske Munkes Orden, var en Venetianer, endog Patricier.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandt i øvrigt mange flere
venetianske Kunstnere end Miani Vejen til Danmark, der jo var
og endnu længe vedblev for alle Udlændinge at være et Kanaan,
der flød med Mælk og Honning. — Hvad Le Clerc angaar, da
var han Søn af den berømte Kobberstikker Sebastien Le Clerc og
Elev af den navnkundige Coysevox; han blev siden virkelig
Professor ved det virkelige Kunstakademi paa Charlottenborg, hvor
hans Portræt endnu er at se, og døde først 1771 i en meget høj
Alder. Af de ti eller tolv »Discentes* har kun én, Billedhuggeren
Johannes Wiedewelt, efterladt sig et ikke endnu forglemt Navn.
Den Sum, hans Majestæt Kong Kristian 6.s kongelige
Muni-ficence kunde afse til Skilder-, Billedhugger- og Bygnings-Skolen,
var kun grumme lille. Ved allerhøjeste Resolution af 29. Oktober
1738 bevilgedes der den for det første Aar 500 Rd. Kur. og for
de følgende Aar 300 Rd. — Tre hundrede Daler til et
Kunstakademis samtlige Fornødenheder, Husleje inklusive! Just paa
samme Tid gav Monarken Guldsmeden Dusterdich en næsten
lige saa stor Sum for en Paradekaarde! — Men da man naturligvis
ingen Vegne kunde komme med 300 Rd. om Aaret, maatte hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
