Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke bevidst Effektjagt, men Følelsens uvilkaarlige Omklædning i
Billeder.
Ogsaa Tænkningen bæres af Lidenskaben. Zola har intet
hurtigt Lærenemme; kun langsomt modtager han Ideer udefra.
Det er ingen smidig Aand; han er sent modnet, og hans
Udvikling er mere en Uddybelse end ny Idéoptagen. Han roser sig af at
have bevaret de samme Grundanskuelser gennem 16 Aar.
Lidenskaben er det alene, som giver Tankerne Flugt. Følelsens
midtpunktdragende Magt stræber at binde Enkelthederne sammen, presse
dem ind i enkle Formler, Gemyttets karakteristiske Enhedstrang vil
systematisere, skematisere alt. I stærk Higen mod det absolute
udbryder han: »Jeg græder over dette Bjærg af trykt Papir, jeg
fortvivler ved Tanken om, at den store Natur slipper fra mine altfor
korte Arme_____Gid jeg kunde knuge Menneskeheden ned paa en
hvid Side, alle Væsner, al Ting, et Værk, der skulde være den
umaadelige Ark.«
Og Kærligheden til det stærke, bestemte, giver hans Tænken
logisk Skarphed, hans Slutninger stringent Konsekvens. I de kritiske
Skrifter gaar Ræsonnementet frem med uomstødelig matematisk
Logik. Der er intet genialt gættende eller fint gribende i hans
Tænkning; den udmærker sig kun ved sejg Energi.
Ti først og sidst er Zola Viljesmenneske. I hans ydre og
indre Liv sidder Viljen til Rors. Ingen Aladdin, men en af disse
Naturer — ofte de rigeste, selv Goethe regner sig til dem — som
intet faar paa Slump, men maa hamre Guldet ud af sig. Med
melankolsk Henblik paa sig selv skildrer han i en højsindet
Artikel om den jævnaldrende Rival Daudet, hvorledes alle gode Feer
har givet denne Vuggegaver. Zola er en selv-villet Natur;
Inspiration tror han ikke paa; bevidst Villen gennemsyrer hele
Sjælelivet. Undertiden kommer derved noget forceret over Følelserne,
noget tilsyneladende uægte; nu og da skænkede vi ham gærne
den Konsekvens, han er saa stolt af, for lidt af Umiddelbarhedens
Friskhed. Hans stadige Raaben op om »at være moderne«, »følge
med Aarhundredet« o. s. v. vækker Mistanke om, at det stærke
Ønske om at være »moderne« søger at overdøve Fornemmelsen
af, at ogsaa hans egen Sjæl huser mange Gengangere. I
Virkeligheden er der meget af Romantiken i ham; i et saa dybt og
trofast Sind har Fortiden stærke Rødder.
Men omvendt er han ogsaa en saa udviklingsdygtig Natur,
fordi Viljen har en saa inderlig Magt i ham. Han arbejder støt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
