Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. V.: Émile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farver, mere karakteristisk Lys, efter at vi har set bag Kulisserne.
Paa samme Vis giver i Sjæleudviklingsromanerne straks 1ste Kapitel
Udviklingens Momenter, Fortællingens Frø (i L’Assommoir
Ger-vaises jadskede, godmodig lade Natur, i Joie de vivre Paulines
sunde Ligevægtsnatur), sidste Kapitel Resultatet, Frugten. Særlig i
TJne page d’amour er Anslaget kækt og sikkert. Det er Jeannes
Sygdom, der foranlediger. Helenes og Deberles Forhold, deres
Forhold igen Barnets Død.
Ved denne Komposition fremkommer det sluttede Indtryk,
Zolas Romaner gør. Der er Anslag og Opløsning i denne Melodi.
Det er klassisk Form, ikke den romantiske, der ialfald slutter med
en sløjfet Akkord (som hos Turgénjew).
Efter Præsentationen skal Forhistorien anbringes. I de
første Romaner kommer denne temmelig kluntet og trættende samlet
i 2det Kap. og optager i Curée endog en Tredjedel af Bogen.
Men i de senere indskrænkes den til et Minimum og fortælles
spredtvis å propos og uden kedsommelig, desillusionerende
Standsning i Handlingen.
Saa gaar Fortællingen frem. Hovedscener og
Udviklingsrækker, Knudepunkter og Bindetraade veksle som paa et Perlebaand.
Jeg tænker navnlig paa de senere Værker. Og ifølge Zolas Naturel
er Kompositionen ikke epigrammatisk tilspidset, men episk formet.
Handlingen gaar over i større Epoker, der rulle voksende frem
som Snebolte: saaledes i Curée, L’Assommoir, Germinal.
Mod Slutningen falder Tempoet lidt af. Zola ender aldrig
i Spændingens Kulmination, som f. Eks. Ibsens Dramaer;
Slutningsindtrykket er ikke æggende, oprivende, men rolig kontemplativt.
Planen er kurvedannet.
Selve Fremstillingens Tone er dernæst rent objektiv. Stik
imod Horats siger den moderne Æstetik til Digteren med Henblik
paa den kritisk selvstændige Læser: Vil du bevæge og varme, saa
vis dig kold og rolig. Zolas Følelser ved det fortalte komme —
meget mærkbart — men altid kun indirekte frem og bryde ej
Illusionen. En egen tilbageholden Knaphed har Diktionen i Nats
Michoulin og Capitaine Burle.
Er Planen lagt og Fremstillingsmaade valgt, staar den
sproglige Iklædning igen. Stilen er, som det spontaneste Udtryk af
Individualiteten, Talentets fineste Duftessents.
Zolas Stil er uden Musik, er hverken smidig eller glimrende.
Jeg har kun læst én Artikel af ham (M. le Comte), som er
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
