Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
somhelst hemmelig Elskovstone, hendes „Ja, ja, jeg elsker Dem!“ blev saaledes
kun en træt, fortvivlet Opgiven af den unyttige Staaen-imod, og hendes
Gien-tagen af hans Brevs Slutningsord: „Hvilken Lykke!’ m aal te den bundløse
Bitterhed, hun føler mod ham. Brevet, Beviset mod hende selv, rakte hun
Dumont med et Blik saa mættet med Smerte og Lidelse, at selv han, den
intet anende, maatte forfærdes. Om Brevet var til hende? og Kampen
begyndte for et Øjeblik igen, men nej en Fortsættelse af Løgnen var umulig, og
et forknyt, usikkert „Ja“ listede sig over hendes Læber. Det andet „Ja‘ lød
derimod næsten frejdigt: nu kastede hun af sig sit Livs tunge Forbandelse, nu
var hun ude af den evindelige Løgn mod ham. hun altid havde elsket højest,
og hun lagde trygt sin Skæbne i hans Haand. Skulde man rette nogen
Bebrejdelse mod Frk. Aalbergs Mathilde, blev det vel den, at hendes stumme
Spil i tredje Akt under Opgøret var saa mærkelig udeltagende, dog maaske
med Vilje, Mathildes Sanser kan tænkes lamslaaede ved den pludselige Ulykke,
først Afskeden fra Barnet bragte hende tilbage til Livet, men hvilket Liv!
Paa Højde med denne moderne Kvindeskikkelse stod Skuespillerindens
Ofolie-Brudstykke langtfra. Det blev et skønt Deklamationsnumer med rørende,
undertiden smeltende bløde Toner, men uden al Forsøg paa Individualisering
af denne enkelte unge Pige; allerede Klædedragten, et antikt Gevant, tydede
hen paa en gammeldags Klassicitet i Opfattelsen, men løsrevet som det stod,
blev det kun en yderligere Lejlighed til skyldig Hyldest af Frk. Aalberg.
Saa følger det gøteborgske Selskabs Gæstespil paa Folketeatret, ikke paa
Grund af Stykkets eller Spillets særlig høje Værdi, men fordi del maa betragtes
som et Udslag af den priselige Bestræbelse, der i de senere Aar gør sig mere
og mere gældende, efter at bringe de tre nordiske Lande i nq’e kunstnerisk
Forbindelse. Stykket, der opførtes, var Fru Edgrens „Hur man gör godt*.
Den, der i dette Skuespil søger noget „menneskeligt Dokument’, vil hurtigt
vende sig skuffet bort, det er et Tendønsdrama af det reneste Vand, og dets
kunstneriske Værd er meget ringe. Personerne, der føres frem for Tilskuerne,
ere enten sorte eller hvide, deres Tale enten godhedslys eller ondskabsskummel,
alt er saa tydelig som det virkelige Liv sjældent viser os Menneskenes Færden.
Der kræves megen Plads for at føre den pragtfulde Velgørenhedsbasar i forete
Akt, det bedste i hele Stykket, virkningsfbldt frem for Publikums Øjne;
Folketeatrets Scenfe er for lille hertil, og dets Statister for uøvede til at bevæge sig
naturligt rundt, derfor falder Skylden for dønne Akts blege Indtryk kun i ringe
Grad paa den svenske Instruktør. Langt heller maa man beundre den skærende
Fattigdom han havde formaaet at tegne i næste Akt hos Maleren Øslerberg.
Halvmørkt og usselt er Rummet, alt er brudt sønder, Minder om Mandens
Hjemkomst i vild Rus. knap én bel Stol, Konen kan- hvile sit udasede Legeme
paa; og rundt om paa Væggene- opklistret opbyggelige Billeder Side om Side
med Portræter af Kongefamilien, Vidnesbyrd om Konens Smag. Her fbregaar
Stykkets Hovedscene, grov i sit melodramatiske Tilsnit, lidt nsmagelig for
kræsne Ganer: de to Søstre, Blanka og Svea mødes Ansigt til Ansigt, ved
Fødslen lige fornemme, ja voksede op sammen, staar de nu i grel Modsætning
overfor hinanden, den ene i skinnende Karnevalspragt, den anden r opstadset Pjaltethed
den ene ren og hvid, den anden tilsmudsket og plettet. I denne Scene ydedes
Aftenens bedste Spil; se Frk. Lundqvists Svea træde ind kuldegysende og ærgerlig,
længe har hun vandret op og ned derude i Nattekulden, nu søger hnn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
