Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Knæ for hende, sin Kærligheds dyre Skat. Hans Øjne følge hende som
en gammel, trofast Hunds, der i Døden vender sig endnu en Gang mod sin
Herre og, inden den drager sit sidste Suk, slikker den Haand, der saa tit Uar
kærtegnet den.
Den anden ny Skikkelse, Ludvig den ellevte, var ogsaa noget ensformig,
men dog i mindre mærkbar Grad. Beundringsværdigt var det at se, hvor Hr.
Rossi havde formaaet at omskabe sit kraftige, trinde Legeme , til Ludvigs visne,
tørre Krop med de bestandig tilbagevendende krampagtige Smertetrækninger,
der hvert Øjeblik minder ham om Dødens klamme Haand. Ansigtet var grufuldt
med de lurende, onde Øjne, den skæve, aldrig lukkede Hund, hvor den tykke
Tunge skimtes, .mens Spyttet flyder ud, ned over Hagen. Unge, friske
Pigeansigter frister ham stærkt, hvor han saa møder dem, i Borg eller paa Mark,
deres runde Kind maa han klappe med sine stive Fingre, hans Mund mimrer
af vellystig Begær efter et Kys paa disse røde Munde, et Billede af Oldingens
Lystenhed rædselsfuldt i sin latterlige Afmagt. I dette for Samvittighed blottede
Menneske har den devote Ortodoksi saa fast et Greb, at han selv ene med sin
tro Hjælper Tristan ved Klokkens Lyd blotter sit Hoved og bøjer sig i Bøn, hans
hængende Mund mumler tankeløst det foreskrevne Antal Ave Maria’er, og han
slutter sin Andagt med et Kys paa sin Hues Korstegn; derefter er han straks
til rede med sine Blodsordrer til Tristan. Sent vil denne Scene glemmes.
Dog vil Hr. Hossi altid i affældige Roller have sin Stemme imod sig.
Denne er sund og kraftig, den kan blive hæs og stammende, men han anvender
gærne dens fulde Kraft lige til et Øjeblik eller to før Katastrofen, her er som
saa tit hos Hr. Rossi et stærkt Spring. Men til den halvvilde, stærke Othello
passer denne Stemme i særlig Grad. Det er og bliver ogsaa Hr. Rossis bedste
Ydelse. Som et Æventyr om en blindet Kronhjort, den snu Ræv ved sin
stadige Fortælling om de forfølgende Hunde hidser fra Sted til Sted, til den
endelig styrter om, og saa i Blinde dræber Ven for Fjende, saaledes
genfortæller Hr. Rossi os den stakkels Othellos vanvittige Kærligheds Lykke og
Ulykke.
En veltjænt Skuespillerinde, Fru Caroline Recke-Madsen, har Alderen nødt
til at trække sig tilbage fra Scenen. Mange vil mindes de glade Sange, hun
kvidrede ud Aften efter Aften i Folketeatrets første Periode; den, der kun har
set hende i de sidste Aar, vil have faaet Indtryk af en sjælden udholdende
Pligtopfyldelse.
Arthcr Admont.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
