Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og baade historisk og psykologisk interessant er den nye
Betragtningsmaade af Menneskeverdenen og Menneskesjælen, der
saaledes opstaar under Romantikens Indtrængen i Danmark.
I forrige Aarhundrede havde den gode Borger, den nyttige
Statsborger været Idealet; selv Geniet, selv de største Digtere som
Holberg og Ewald, kendte ingen højere Ros end den, at have
været gode Borgere. Nu, da den danske Stat begynder at opløse
sig, nu opstaar en ny og national Anskuelse af Geniet. Geniet
bliver tænkt som isoleret Personlighed, udenfor Staten.
Opfattelsen bliver paa en Gang dybere og mere overspændt. For
Holberg havde Geniet været den djærve, sandhedskærlige og
stridbare Skribent, saaledes som han optræder i Det lykkelige
Skibbrud med alle sine Forfølgere omkring sig — en jævn, god
borgerlig Opfattelse af Geniet og dets Fjender.
I Mellemtiden mellem Holberg og Oehlenschläger falder
Goethes Optræden, og hans Mesterværk, hans Ord om Geniet,
kaldet Faust, for lange Tider Menneskehedens vægtigste Ord
derom. Faust er Geniet som Forskeraand, der vil kende og
erkende Naturen og Mennesket, stræber efter en Viden, der er mere
end Stykværk, altomfattende, universel, efter en Livsfølelse saa
vældig, at den aldrig kan tænke sig et Øjebliks Rast, og efter en
Magt over Samtid og Fortid, der ingen Grænser fornemmer.
Det var en vanskelig, tilsyneladende umulig Opgave at
skrive en Digtning om Geniet efter Faust. De senere Digtere
have kun formaaet det ved at udvikle de skitserede Træk videre,
ved, som Byron f. Eks., at uddybe og formørke det kvalfulde og
nydelsessyge i Udtrykket, Verdenssmertens Træk. Men at vende
fuldstændigt om, at give en helt ny, trodsigt naiv Definition paa
Geniet, det var Oehlenschläger forbeholdt. Nej, siger
Oehlenschläger, ikke den forskende, ikke den stræbende Aand er Geniet
Flid og Forsken, Stræben og Arbejd gør det ikke. Lykkens fødte
Søn, hvem Geniets gode Gave er tilfaldet, ham tilfalde alle Livets
gode Gaver uden Møje.
Og Faust degraderes. Han nedsættes til den blege, lærde
Troldmand, der véd meget, men intet ævner, og som, da han
som Redskab vil bruge en smuk, stor, rødkindet Dreng, i ham
snart finder sin Herre og Mester.
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
