Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturligvis krystalliserede mange Elementer sig i
Oehlen-schlägers Forestilling om Geniet. Han havde jo oplevet, hvorledes
den korsikanske Artilleriløjtnant efter faa Aars Forløb som i et
Æventyrs Flugt stod der som verdensbeherskende Kejser. Han
saa’ flere af Napoleons Marschaller variere Lykkeskæbnens store
Epopé. Æventyret var i hans Levetid blevet Virkelighed. I 1804
var Napoleon bleven udraabt til Kejser; i Vinteren 1804—5 skriver
Oehlenschläger Aladdin. Dog de væsentlige Træk til sin Helt tog
han jkke fra noget fremmed Aasyn. Hans sande Forbillede var
han selv. Ikke Napoleons saa strengt arbejdende Genius skyldte
han denne Forestilling om den strenge Flids Værdiløshed. Sin
egen, saa særegent anlagte Genialitet skyldte han sin Idé om
Geniet overhovedet.
Ganske saaledes, saa pludseligt, saa mirakuløst som Aladdin
Ander sin Lampe, var han jo efter den døgnlange Samtale med
den fra Europa tilbagevendte Steffens bleven overrasket og
overvældet af sin digteriske Ævne. Og ikke i stille, langsom Udvikling,
men pludseligt, som under et tropisk Foraar, var hans Poesi
skudt i Vejret, havde fuldstændigt fornyet det danske Sprog,
tilført det friske Safter, givet det ny Gang og ny Klang, havde
generobret den tabte Oldtid og indvarslet en stærk, nordisk Renæssance
— og som denne Poesi spændte Bro bortover Rationalismens
Tid tilbage til den hedenske Tidsalder og Myteverden, saaledes
skulde den snart henrive hele Norden, holde Norge fast i det
Øjeblik, da Politiken skilte det fra Danmark, ja vinde Danmark
Sverig, Fjenden, saa fuldstændigt, at dette S verig tilsidst kronede
Oehlenschläger til Aandskonge med den Tegnérske Krans.
Ud fra Anelsen om disse Triumfer, ud fra denne stormende
Selvfølelse gaar han da til sit Værk. Han griber Æventyret fra
Tusend og én Nat, det, han allerede havde læst som Barn paa
sin Skammel, følger det Linje for Linje, Ord for Ord, Træk for
Træk, lægger kun hist og her lidt til, digter kun hist og her lidt
om, men det er nok til, at han selv med hele sit Væsen udbreder
sig i Stoffet og gennemtrænger det.
Og ikke blot han selv, hans egen Aand gennemtrænger
be-sjælende dette Stof. Indtryk fra Goethes Faust, Forudsætninger
fra Tiecks Octavianus, Fichtes Lære om det verdenssættende Jeg,
Novalis’s magiske Idealisme, hans og Schlegelernes Apoteose af
Fantasien, Steffens’ Naturindtryk af de norske Fjældes og den
underjordiske Verdens Poesi, Tiecks første Bearbejdelser af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
