- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
593

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kun ved en Udvisken af Digtets ejendommelige Karakter er det
lykkedes at ombytte Lykkens og Geniets Idé med Sandhedens og
det godes. Retten er det godes udvortes Aabenbarelse i et
Samfund. Men Aladdin hører ikke hjemme i et Samfund. Selve
denne Ophoben af moralske Fortrin paa Aladdin er rigtignok paa
en vis Maade i den Tidsalders Aand, for hvem Aladdin blev den
poetiske Bibel; ti den, der var Kejser i Ønskets og Fantasteriets
vidtstrakte Riger, han var i Danmark lange Tider igennem faktisk
— i Politiken f. Eks. — betragtet som Indbegrebet af al Sandhed
og al Ret. Men dog er det et Brud paa Digtets Idé, at det ender
som Digtet om det godes Sejer over det onde, Rettens over Uret.
Ti Ret, det er hvad ethvert Menneske kan have, helst skal have,
ja bør have. Lykke, det er den sjældne Begunstigelse. Hvad er
Aladdin andet end Undtagelsen fra Livets almindelige Lov og
Regel. Digtet om ham burde da begynde og slutte som Digtet
om den store Undtagelse.

IV.

Hvis en Kunstner, arbejdende med Kraft, i Løbet af kort
Tid frembringer Værker af ulige Værd, saa beror denne
Frem-bringelsernes forskellige Værdi paa den større eller ringere
Overensstemmelse mellem Kunstnerens Individualitet og det Stof, han
har taget for sig. Ikke i ethvert Stof kan han finde Anvendelse
for al sin Ævne. Aladdins høje Rang blandt Oehlenschlägers
Ungdomsværker beror, som allerede antydet, naturligvis især paa den
Bekvemhed, med hvilken han i Hovedpersonen kunde legemliggøre
Hovedtræk af sit Væsen som Yngling.

Ja han var Aladdin, stort Barn og stor Aand som han var.
Tilfælles med Aladdin havde han Mangelen af Udviklingsmulighed.
Han er straks alt, hvad han bliver. Hverken St. Hansaften-Spil
eller Aladdin eller Hakon Jarl har han nogensinde overtruffet.
Og ban var ikke endnu ret gammel, da han med Forundring og
Smerte fornam, at Tiden, Udviklingen, Ungdommen var løbet
fra ham.

Der gives i Aladdin en gribende Scene. Det er, hvor efter
at Nureddin har tilranet sig Lampen og bortført Paladset og
Gulnare til Afrika, Aladdin, styrtet, tilintetgjort, først dødsdømt
saa benaadet under Skarpretterens Sværd har opnaaet en Frist
til at skaffe Sultanen den mistede Datter tilbage. Ulykken bar

Tilskueren. 1886. 4r0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free