- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
595

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end Ringens Aand — skulde synes saa fjærn fra de Tilfældigheder,
paa hvilke Aladdins Held beror; han gør sin Opdagelse ved et
heldigt Tilfælde og formaar ikke videnskabeligt at gøre det ringeste
ud deraf, maa overlade andre at gøre den teoretisk og praktisk
frugtbringende.

Selv i Politikén, hvor det Aladdinsagtige mindst hører hen,
møde vi det hos adskillige ledende Mænd. Man kunde nævne
Orla Lehmann, der en kort Tid i Fyrrerne vel var den berømteste
Danske. Smuk, veltalende, alles Yndling bliver han endnu ung
Folkefører og Minister; Aladdinspræget er over ham. Men at
regne med Kendsgerninger har han aldrig lært. Beregningens
PunktérgrifTel har han saa godt som Digterne forsmaaet. Han er
og bliver det elskværdige, forkælede, beundrede, begavede,
veltalende Lykkens Barn, Fantasten, der har troet at kunne drømme
og tale de -politiske Hindringer bort, til han i 1864 oplevede alle
sine Forhaabningers Undergang og i 1870 Sammenstyrtningen af
sine sidste Illusioner.

Se Glimt af denne skæbnesvangre og falske Kontrast mellem
Geni og Videnskab, Aand og Virkelighedssans hos Landets største
Tænker og hos Landets mest fremragende Pædagog, hos
Kierke-gaard og hos Grundtvig. Hos Kierkegaard, der overhovedet ikke
anerkender Videnskabens Værd og der sætter sin Stolthed i at
arbejde med den i Aladdin priste underfulde Hast; han er don
enkelte, der ikke har noget tilfælles med de andres Arbejde, don
benaadede, hvem Tankerne tilflyde strømmevis. Hos Grundtvie,
der vil meddele Bonden Aand gennem Tydning af gamle Sagn og
Legender; det kedsomme, regelmæssige Arbejd tillægges kun ringe
Værdi; Aanden kommer og virker uden det.

Se saa det hele danske Folk, saaledes udviklet; vant til at
tænke saa højt og stort om sig selv; svulmende af Selvfølelse
efter den sejerrige Udgang af den treaarige Kamp om Slesvig, der
fantastisk blev opfattet som en Sejer af halvanden Million Mennesker
over fyrretyve Millioner. De tolv Aar imellem de to slesvigske
Krige gaa hen i en Drøm om Lykke og Kraft. Sorgløs som
Aladdin selv, i hvis Billede man saa længe havde spejlet sig, saa’
den danske Nation ikke den truende Fare.

Tyskland vurderede man ikke højt og forstod man ikke.
Hvor skulde Aladdin kunne begribe Faust! Han saa" ham jo kun
i den hæslige, lærde Troldmand Nureddins Skikkelse. Tyskeren
havde ikke de højeste Aandsævner, ikke Geniets sejerbringende

40*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free