Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Jul. Lange: Studier over Leonardo da Vinci. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er jo nemlig en af de utallige Forskelle, som Menneskelivet
selv frembyder for Betragtningen. Ligesom han indskærper, at
Kunsten skal forstaa at gøre Forskel paa Herren og Tjæneren,
paa Barnet og den voksne, paa Bonden og den fine Adelsmand,
paa den stærke og den svage, paa Skøgen og den ærbare Kvinde,
paa Mandens og Kvindens Væsen1 * 3), saaledes forlanger han ogsaa,
at »Menneskenes Bevægelser skulle fremstilles saaledes, som enten
deres Værdighed eller Uværdighed (degnitå o viltå) kræver«, og at
man maa kunne skildre en brav Mand i Modsætning til et bestialsk
Menneske (un uomo da bene — un uomo bestiale)*). Man kan ved
saadanne Udtryk tænke paa Billedet af Francesco Sforza i
Modsætning til de leende Bønder eller andre Karikaturer, eller paa de
trofaste Apostle i »Nadveren« i Modsætning til Judas. Leonardo
kræver desuden bestemt, at »Værket skal svare til sin Opgave og
Hensigt, at du, naar du skal udføre en Figur, skal tænke vel
over, hvad det er for en Slags Menneske, og hvad du vil, at han
skal gøre«8). Han tænker herved sikkert ikke nærmest paa
Kunstnerens borgerlige Forpligtelse til at fyldestgøre, hvad man
har bestilt af ham; men de udenfra stillede Opgaver maatte efter
hans hele Betragtning indeholde en dyrebar Opfordring til at
blive universel, til at gøre sig til Herre over Livets Forskellighed
i saa mange Retninger som muligt.
Forskellen mellem det onde og det gode, det ædle og uædle
i Figurens Karakter er altsaa for ham et Led i Menneskelivets
hele Repertoire, dets uudtømmelige Rigdom af Muligheder. I sin
Betragtning af Kunsten tog han ikke paa den Maade Parti for
det ædle og ophøjede, at han vilde have den slette Karakter
holdt udenfor den eller tilbagetrængt, tvært imod: det vilde jo gøre
Kunsten ensformig. Han stod ogsaa herved i Modsætning til den
oprindelige antike Idealisme og al den Kunst, der er afledet af
den eller i aandeligt Slægtskab med den.
Men er der da i Leonardos Skildring af Menneskene slet
ikke nogen Enhed? Er der i denne utrættelige Jagt efter det
forskelligartede, del periferiske og det ultra-periferiske ikke noget
*) Ludwig, g 376, Nr. 385.
*) Richter, I, 598, 593.
3) Richter, I, 599.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
