- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
634

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er det palæontologiske eller, om man vil, det zoologisk-botaniske.
Set fra dette Synspunkt er den forstenede Organisme i og for sig
en Genstand af højeste Interesse, dens Bygning, Afstamning og
Livsforhold maa undersøges med samme Omhyggelighed, hvormed
de levende Organismer undersøges. Men vil man spørge, hvorledes
det staar til med den danske Palæontologi, bliver Svaret, at vi i
denne Henseende lider af den højeste Armod. Vor Literatur
frem-byder i denne Henseende kun nogle magre og foreløbige
Navnefortegnelser, højst med Henvisninger til fremmede Landes
palæontologiske Værker, hvor man vil kunne finde vedkommende Dyr
eller Planter beskrevne og afbildede. Den danske Palæontologi er
saa at sige endnu ikke til. Man maa imidlertid ikke tro, at jeg
hermed vil udtale nogen Dadel over de Mænd, der hidtil har
været den danske Geologis Bærere. Tvært imod; disse Mænd har
netop behandlet de Opgaver, som laa nærmest for, naar vor
Jordbund skulde gøres til Genstand for videnskabelig Undersøgelse.
De har draget Grundlinjerne for Geologiens Studium i Danmark,
og overladt til andre at udføre Billedet i de finere Enkeltheder.
Men det er da ogsaa at haabe, at yngre Kræfter ville tage fat
paa de betydningsfulde Opgaver, som paa det palæontologiske
Omraade endnu venter paa deres Løsning, og først naar vi til vor
Fauna og Flora har føjet en Lethæa Danica, det er en udtømmende
Beskrivelse af de Væsener, som i Forverdenens Dage har levet
paa den os tilhørende Plet af Jordens Overflade, kunne vi siges at
have fuldendt den os paahvilende Andel af Skildringen af Jordens
Dyre- og Planteliv.

Den anden Gruppe af Opgaver, som Geologien stiller os
med Hensyn til Indholdet af vore Jordlag, gaar ud paa den
mineralogiske Bestemmelse af de uorganiske Legemer, som enten
sammensætter disse Lag eller hist og her afbryder deres
Ensformighed som sjældnere Forekomster. Her kunde det nu synes,
som om Arbejdet maatte være meget let og hurtigt at
tilendebringe; ti bortset fra det krystallinske Grundljæld paa Bornholm,
som endda er meget fattigt paa deri indvoksne sjældnere
Mineralier, er Danmarks Jordbund jo opbygget af de mest udbredte og
bekendte Materialier, af Sand og Sandsten, af Kridt og Kalk, af
Ler og Skifer og endnu nogle faa andre Jordarter i vekslende
Rækkefølge. Men man maa ikke glemme, at alle disse vor
Jordbunds Elementer optræder i Naturen med en Mængde til Dels kun
ved Mikroskopet eller de kemiske Reaktioner bestemmelige Ejen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free