Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skandinaviske Halvø eller Danmark de i vore forskellige Provinser
forekommende løse Stene stammer. Derved vil der vindes Midler
til at bestemme de forskellige Isstrømmes Retning, som bar dannet
Indlandsisen, og det vil sandsynligvis ved Sammenligninger mellem
Stenene i forskellige Dybder vise sig, at Isbevægelsen i forskellige
Afsnit af Istiden har haft forskellige Udgangspunkter og forskellige
Baner, hvad ogsaa de forskellige Systemer af Skurer paa de af
Isen polerede Klippeflader lærer os. Muligvis vil det ogsaa ved
nøje Undersøgelse af de regelrette af Vandet sorterede Lag mellem
Bundmorænens regelløst pakkede Lag vise sig, at Isbedækningen
til sine Tider delvis har trukket sig bort af Landet. Men man vil
let indse, at disse Undersøgelser kræver et uhyre, kun for manges
forenede Kræfter overkommeligt Arbejde. Ti det gælder om at
erhverve først et overordentlig indgaaende Kenskab til de i
Danmark forekommende Stene med alle de Forskelligheder, som gør
sig gældende i de forskellige Egne og atter her i de forskellige
Dybder, dernæst en lige saa detaillereret Kundskab om det sydlige
og midterste Sverigs og Norges Bjærgarter med alle de fine
Ejendommeligheder, som karakteriserer de forskellige lokale Forekomster.
Kun naar denne dobbelte Kundskab er samlet i en Fuldstændighed,
som der nu for Tiden ikke kan være Tale om hverken for
Danmarks eller vore skandinaviske Nabolandes Vedkommende, vil det
være muligt at drage det sidste Slør fra Istidens Hemmeligheder
og helt at gennemskue denne mærkværdige, for vort Lands
Dannelseshistorie saa betydningsfulde Periode.
Vender vi os nu endelig fra Arbejderne i dansk Geologi,
baade de allerede udførte og dem, som Fremtidens Forskning vil
komme til at udføre, til Spørgsmaalet om disse Arbejders
Betydning og Nytte, saa ville vi gaa ud fra den Grundtanke, at dette
Spørgsmaal om Nytten, som mange har saa meget imod, med
fuld Ret maa stilles til en hvilken som helst menneskelig
Virksomhed, og at dennes Berettigelse netop afhænger af, om den kan
give fuld og klar Besked om sin Nytte. Kun hvad der gør Nytte,
har Lov at eksistere. Alt andet maa, selv om man noksaa meget
søger kunstigt at holde det oppe, i Følge en Naturnødvendighed
visne og bukke under i Kampen for Tilværelsen. Men Ordet
Nytte skal naturligvis ved Besvarelsen af et sligt Spørgsmaal ikke
tages i blot materiel Betydning. Med al Respekt for de
Virksomheder, der direkte gaar ud paa at skaffe Menneskeheden
Tilfredsstillelse af dens materielle Fornødenheder, maa vi jo fastholde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
