- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
640

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: Dansk Geologi. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sammensætning ikke af den Værdi for Industrien som for de
private Husholdninger. Desuden er Tørvens Forekomst i den
Orad knyttet til selve Overfladen af Landet, at Videnskaben ikke
let faar Lejlighed til at være behjælpelig ved dens Opsøgning.
Derimod har den nøjeste Indsigt i Landets geologiske Bygning
en afgørende Betydning, naar det gælder om at finde Vandaareme
i Dybet, og det er noksom bekendt, hvilken Fortjæneste Forchhammer
har indlagt sig ved at opdage de for Københavns Vandforsyning
saa betydningsfulde vandførende Lag Vest for denne By. Mai
lignende Fortjænester af Industrien saavelsom af Befolkningens
almindelige Velvære vil Geologien ogsaa andensteds kunne
indlægge sig.

Af disse flygtige Antydninger turde det allerede fremgaa
med tilstrækkelig Klarhed, at de geologiske Studier ikke savner
praktisk Betydning selv i et fladt Sletteland som Danmark. Men
har disse Studier nu ogsaa nogen højere Betydning? Er de i Stand
til at nære og danne vor Aand? Fortjæner de at bringes i en
nærmere Forbindelse med vor Folkeundervisning end hidtil?
Svaret herpaa afhænger af, om de Resultater, som Geologien
naar til, danner en isoleret Viden, kun egnet til at tilfredsstille
en tilfældig og bizar Nysgerrighed, eller om de griber ind i og
staar i levende Vekselforhold til den øvrige Viden, som udgør den
menneskelige Bevidstheds Indhold. At det sidste er Tilfældet,
fremgaar vistnok allerede af, hvad vi har meddelt i det
fore-gaaende om Danmarks geologiske Historie. Men her ville vi endnu
et Øjeblik dvæle ved den almindelig Geologis Forhold til de andre
Videnskaber, særlig Naturvidenskaberne, hvilke alle har
Berøringspunkter tilfælles med den. Naar saaledes Astronomien lærer os
Jordens Slægtskab, Herkomst og tidligste Barndomshistorie at
kende, saa optager Geologien Fortællingens Traad netop der, hvor
Astronomien slipper den efter at have meddelt os, at vor Klodes
Afkøling tilsidst førte til, at den i Atmosfæren svævende
Vanddamp fortættede sig og dannede et Hav, der lagde sig om den
nylig størknede Jordskorpe. Ti dette Hav, hvormed Astronomien
slutter sin Beretning, er netop det Urhav, hvori Geologiens ældste
Formation, Grundfjældet, dannede sig. Saaledes glider den ene
Videnskab over i den anden. Fysiken og Kemien er paa ethvert
Punkt Geologiens uundværlige Forudsætninger og
Hjælpevidenskaber; navnlig gælder dette om Kemien, af hvis to
Hovedafdelinger den ene, den uorganiske Kemi, modtager saa at sige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free