Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Georg Brandes: Aladdin. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friede mit deiner Seele, alte Mutter!
Einfältig warst du, aber gut und treu,
Hast alles gern gethan, was du nur konntest,
Fur mich des Nachts gesponnen, dass des Tags
Ich essen konnte.
Det er den rene Kotzebuiade, der her klinger ind i den romantiske
Koncert. Paa samme Vis spaar Aladdin senere i Morgianes Hytte, at
hun vil komme igen som Hus-kobold og sidde og spinde efter Døden:
Einst war es eine Frau
Die fur den Sohn die Haut sich von den Fingern
Ganz abgesponnen — zur Belohnung hat er
Sie todt geschlagen.
Dog værst er paa det første Sted Fortsættelsen:
Ach, ich håbe dich
Wenig als Sohn erfreut. Du glaubtest immer
Dass sich das Gluck in Ungluck enden sollte [Danisme]
S’ist eingetroffen. Leidende Prophetin!
Her er da Morgianes godlidende Skikkelse tilsidst forvandlet til en
lidende Profetinde.
Ja selv Alferne er grebne af denne Dydssvindel. De gaa
op i kirkelig Rørthed og tænke ikke mere hverken paa
Blomsterkalke eller Morgendug, men paa Dyden. Da Fatime er død og
Alferne komme, give de sig uden Forberedelse til at synge en
Salme og ingen anden end Brorsons gamle Bearbejdelse: Hvo
véd, hvor nær mig er min Ende! Den var oprindeligt tysk, men
Oehlenschläger har tilbageoversat den i et grueligt Sprog:
Wer weiss, wie nah roir ist mein Ende!
Sehr hurtig geht die kurze Zeit.
Nur alles leiten seine Hände,
Der Aber Zeit und Sterblichkeit.
Das Leben kommt, das Leben fliegt.
Nur Tugend bleibt und Tugend siegt.
Hvorpaa Forraadnelsen (Die Verwesung) dukker frem og med dæmpet
Stemme foredrager et lignende Kvad.
Som Eksempel paa Smaatræk, der i samme Stil fordærve
de i den danske Tekst ypperste Scener kan nævnes det, at Aladdin
her som sindssyg spørger Oldingen, der subtraherer Dagene for
ham, om han har Børn. Svaret lyder: »En Søn«. Hertil siger
Aladdin: »Jeg vilde ønske, det var en Datter. Sønner er farlige,
ville ikke blive ved den fredelige og stille Arne, vove sig ud paa
Livsstrømmen, hvor det stormer og bruser. Og mange ere druknede«.
Oldingen:
Da hat Natur ein schönes VVerk vemichteL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
