Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommission, ikke holdt Møde der. En Ugedag til hver af de seks
talrigste Underkommissioner skulde være Reglen, hvorfra naturligvis
Omstændighederne kunde gøre Undtagelser nødvendige. Ligeledes
maatte Folketingets øvrige Lokaler efter en bestemt Omgang staa
til Raadighed for de Kommissionsmøder, som ikke skulde være
offentlige.
Hvor vidt Kommissionens og Underkommissionemes Møder
skal være offentlige, deres Forhandlinger stenograferes,
kund-gøres i Trykken o. s. v., er et nyt — eller rettere et gammelt —
Spørgsmaal. I den Henseende har der under den fyldige Anvendelse
af parlamentariske Kommissioner i Udlandet efterhaanden uddannet
sig en Praksis, som i meget kunde tjæne os til Vejledning. At
beskrive den vilde altfor meget optage den indskrænkede Plads.
Baade med Hensyn til dette og flere følgende Spørgsmaal maa det
være nok at henvise til Kilder, hvor nærmere Oplysning kan søges.15)
Hvilket Omfang har Undersøgelseskommissionens
Myndighed? Kan den t. Eks. edfæste de Vidner, den afhører? Disse og
en Række lignende Spørgsmaal er rejste, og ligeledes mer eller
mindre fuldstændig løste i Praksis i Udlandet, hos os kun til Dels
i Teorien.14)
Hvor maa parlamentariske Kommissioner holde sine Møder?
Ogsaa udenfor Rigsdagens Sæde? Herom raader nu hos os
mindre Tvivl.15)
Hvilke Vederlag ydes, og hvorledes udredes de? Her
har vi allerede en Praksis at støtte os til.16) Udgifterne maa
naturligvis udredes af Statskassen som en Del af den runde, rent
kalkulatoriske Sum, der ved den aarlige Finanslov bevilges til
Rigsdagen, derunder indbefattet Statsrevisoratet m. m.l7) Naar
det har været udtalt, at Udgifterne maa »paa sædvanlig Maade
bevilges ved Finansloven«18), kan deri heller ikke lægges nogen
anden fornuftig Mening. I alt Fald kan Meningen ikke være den,
at disse Udgifter skulde bevilges særlig paa en anden Konto end
Rigsdagens; ti i saa Fald vilde Regeringen eller det andet Ting
middelbart have det i sin Magt at hindre en Kommissions
Nedsættelse. Men det er utvivlsomt, at hvert af Tingene udøver sin
Undersøgelsesret uafhængig saavel af Regeringen som af det andet
Ting.19) At Vederlag kan ydes til en Sekretær udenfor
Kommissionens — altsaa udenfor Rigsdagens Tings — Midte, er praktisk
anerkendt.20) Derimod maa vi fra Udlandets Praksis hente Oplys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
