Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulde Ørsted have lagt Mærke til, at paa samme Tid var
man i Færd med ved Lov at løse det samme Spørgsmaal paa
samme Maade i Nederlandene? Denne Stats Grundlov af M/io
1848 har Bestemmelser (Art. 70, 95, 98 og 99), der i alt
væsentligt svarer til Danmarks Grundlovs §§ 19-22 (inden 1866 §§ 23-26).
Til vor § 46 (frh. § 50) svarer desuden i den nederlandske Art. 90
saalydende: » Andet Kammer har en Undersøgelsesret (enquéte),
der ordnes nærmere ved Lov« 35). Denne Lov, som udkom den
*/8 1850, maa følgelig have stor Beviskraft med Hensyn til, hvad
der i denne Sag »efter rigtige konstitutionelle Grundsætninger
maa anses for en Selvfølge«, som det mere flot end overbevisende
hedder i Motiverne til den islandske Forfatningslov af */i 1874,
hvor Sagen er ordnet i modsat Retning86). Og den nederlandske
Lov om Undersøgelsesretten er saa langt fra at knytte en
parlamentarisk Kommissions Virksomhed til Kamrets Samlingstid, at
dens Art. 28 tværtimod bestemmer: »Undersøgelseskommissionens
Myndighed og Virksomhed vedvarer, efter at Kamrets Samling er
sluttet«; først ved Kamrets Opløsning ophører Kommissionen87).
»En saadan Kommission maa uden Tvivl være berettiget
til at fungere ogsaa i Mellemtiden fra den ene Samling til den
anden, naar blot ikke Tinget er opløst eller Medlemmernes
Funktionstid er udløben.« Saaledes lærtes ogsaa ved Københavns
Universitet 1849—52, hvor J. E. Larsen (der havde været Medlem
af Grundlovsudvalget 1849—50) holdt Forelæsninger over den
danske Statsret. Med disse Ord udtrykkes hans Mening i de 1857
udgivne Forelæsninger88).
»Det kan næppe betvivles, at de i Grl. § 46 omhandlede
Kommissioner maa kunne fungere i Mellemtiden mellem
Rigsdagens Sessioner«89). Saaledes lærte 1862—63 og 1867—68 en
senere Statsretslærer ved Universitetet, C. G. Holck, hvis
Forelæsninger (hvori disse Ord findes) 1869 blev udgivne efter hans
Død af Professorerne i Retsvidenskaben Goos og Nellemann;
og Udgiverne kan ikke noksom rose Holck for »den
Samvittighedsfuldhed og Grundighed, hvormed han dyrkede sin Videnskab, og
som aldrig tillod ham at forlade nogen Materie halv forstaaet
eller ufuldstændigt lært« *°).
Det er først Professor H. Matzen, som søger at
bortfortolke, hvad der efter Grundlovgivernes og hans Forgængeres
Mening ligger i § 46, idet han derefter begynder at bekæmpe
Holcks ovenstaaende Lære. Han vender tilbage til Ørsteds Stade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
