Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Folketingsmand F. Bajer: Anvendelse af Folketingets Undersøgelsesret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sorahed! Endelig søger Prof. Matzen at støtte sin umulige
Paastand om en Kommissions Umulighed imellem Samlingerne
der-paa, at Kommissionen gør Indstillinger til det Ting, som har
valgt den, hvilket den ikke vilde kunne gøre, »dersom den ikke
skulde betragtes som et Udvalg, men som en selvstændig udenfor
Tinget staaende Myndighed«. Men her synes Prof. Matzen
uforvarende at være kommen lidt udenfor Grundloven, der ikke med
et Ord paabyder at gøre Indstillinger ell. lign. Det er Tingets
egen Sag, om den vil paalægge Kommissionen et saadant Hverv
eller ikke. Dersom der kunde tænkes Fare for, at man i
Danmark vilde begynde at »regere uden Parlament«, vilde det
Folketing. som inden sin sidste Slutning nedsatte en parlamentarisk
Kommission, uden Tvivl undlade et saadant Paabud, men frit
overlade Kommissionen at kundgøre Resultatet af sine
Undersøgelser, naar som helst den selv fandt det formaalstjænligt, uden
at Beretningen skulde have Form af eller indeholde nogen
Indstilling til det Ting, som ikke oftere ventedes samlet.
At der ikke inden Prof. Matzens Tid — han blev Professor
1870 — har været videre Tvivl om en parlamentarisk
Kommissions Ret til at arbejde mellem Samlingerne, kan ogsaa skønnes
af, at der 16 Gange forinden har været stillet Forslag i
Rigsdagen om Nedsættelsen af saadanne Kommissioner, enkelte Gange
endog lige inden Samlingens Slutning, uden at den nævnte
Indvending har været fremført med større Vægt end den *8/« 1850,
da den saa bestemt blev slaaet til Jorden af selve Ørsted.
Spørgs-maalet kom dog frem under Folketingets Forhandlinger den u-155
1868. C. V. Nyholm gendrev da med Dygtighed den Paastand,
at en saadan Kommission ej skulde kunne arbejde mellem
Samlingerne*7); og Sponneck, en Modstander af den da foreslaaede
Kommissions Nedsættelse, udtalte, at den godt kunde »sidde og
fortsætte sine Forhandlinger mellem Folketingets Sessioner,« ja
— tilføjede han — »at maaske endogsaa fortrinsvis dette
Tidsrum var bedst skikket dertil«*8). Selv ytrer Finansminister
Fon-nesbech i Grunden kun en svag Tvivl om, hvor vidt
»Kommissionernes Varighed er bunden til Parlamentets Varighed,« men
paastaar, at Krieger — hvad han end havde ment 1849 — nu
var overbevist om, at den ej kunde »strække sig ud over
Parlamentets eget Sæde«*9). Schjørring — skøndt imod denne
Sags Fremme — forudsatte derimod som utvivlsomt, at en
parlamentarisk Kommission kunde arbejde mellem Samlingerne 50).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
