Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Panama. Han skulde afgive Skøn over Tilstrækkeligheden af de
sekshundrede Millioner Francs, og man var bestemt paa at nægte
Tilladelsen, saafremt han fandt den Lesseps’ske Overslagssum
altfor lav. Efter sin Hjemkomst fra Panama afgav Ingeniøren
Indberetning til Deputerkamrets Udvalg. Men Offentligheden fik aldrig
at vide, hvad der stod i denne Beretning. Rimeligvis har den
været ugunstig for Lesseps. Derpaa tyder baade dens
Hemmeligholdelse og den Omstændighed, at Udvalget efter Beretningens
Modtagelse ikke fremmede Sagen men opsatte Afgørelsen til en
kommende Samling. Denne Udsættelse var i Realiteten et
Afslag paa Ansøgningen. Selskabets Kasse var omtrent tom, og
Selskabet kunde ikke vente.
Afslagets Form tillod imidlertid Lesseps at agere forurettet
og fornærmet. Han tilskrev Deputerkamrets Formand et Brev, hvori
han erklærede: at Panamaselskabet ikke tog imod en Udsættelse,
men forlangte sin Ansøgning tilbage.
Dernæst udstedte Lesseps en i højttravende Udtryk affattet
Appel til alle dem, der havde tjænt Penge ved Suez-Kanalen, til
alle dem, der følte Tillid til Iransk Foretagelsesaand, til den hele
store franske Nation om at komme Panama-Selskabet til Hjælp.
Deputerkamret, skrev han, manglede Indsigt i hans Stordaads
Betydning og Følelse derfor; men de Hundredetusender, der før havde
fulgt ham, vilde heller ikke svigte nu. Ogsaa under Suez-Kanalens
Bygning havde man rejst en Modstand som den nuværende; men
det franske Folk havde stolet paa ham, og han havde vist sig dets
Tillid værdig, og opfyldte mere end sine Løfter. De, der nu laante
Panamaselskabet Penge, skulde heller ikke bringe deres
Fædrelandskærlighed noget Offer. Dels skulde Laanet blive højt
forrentet, og dels skulde det — til Trods for Deputerkamrets
Modstand — give Gevinster. Og meget sindrigt udviklede han derpaa,
hvad Egenskab det er, der udgør Lotterilaanets Kendingsmærke og
gør særlig Regeringsautorisation nødvendig. Det er Tilfældigheden.
Ved Lotterilaan afgør Lodtrækning, hvor meget hver
Obligationsejer ved Forfaldstid skal have for sin Obligation. Nogle faar kun
lige deres Indskud tilbage, andre en ringere eller større Præmie,
og nogle ganske enkelte store Gevinster. Udelukker man
Tilfældigheden, eksisterer der intet Lotterilaan og ingen Nødvendighed for
en Regeringsautorisation. Panamaobligationernes Købere skulde
ikke være Tilfældigheden underkastet: De skulde faa Gevinster
allesammen, og allesammen lige store Gevinster. Og skøndt Laanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
