Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Aktionærer havde det hyggeligere, dersom hvert et
Aktieforetagende byggedes op paa saadant pekuniært Grundlag,
som Rothschild forlangte for Manchester-Kanalen. Var dette Selskab
kommet i Stand, havde Aktionærernes Risiko indskrænket sig til
den større eller mindre Fortjænestes Tilfældigheder, og saadan Risiko
er nu en Gang uadskillelig fra Aktionærværdigheden; de havde
derimod ikke, som de Lesseps’ske Aktionærer, været udsatte for
Aktiekapitalens totale Forlis enten straks paa Grund af
Pengemidlernes Utilstrækkelighed til Planens Gennemførelse eller senere
ved utilfredsstillede Obligationsejeres og Prioritetshaveres Eksekution
i det fuldførte Foretagende.
Pengefolks voksende Ulyst til Forretningschancer og deres
stedse større Trang til garanteret Indtægt giver sig alle Vegne
Udslag i faldende Aktie- og stigende Obligationskurser.
Statspapirer er mere end nogensinde Tidens ideale
Pengeanlæg, for ved dem er Kapital og Rente uafhængige af
Forretningslivets Omskifteligheder. De er sikre, saa længe den nuværende
Samfundsorden faar Lov at bestaa, og saa længe den enkelte Stat
ikke styrter sig saa dybt i Gæld, at Regeringen foretrækker at
narre Obligationsejerne for deres Renter fremfor altfor blodigt at
udsuge Skatteyderne.
Stater, som helt er gaaede fra deres Gæld, har selvfølgelig
mistet deres Kredit paa Pengemarkederne, men derimod har
Rente-nøden bragt Kapitalisterne til baade at glemme delvis Fragaaen
af Gæld og til at se gennem Fingre med slet Finansstyrelse,
der tyder paa fremtidige Vanskeligheder.
Østerrig og Italien er Eksempler paa saadanne Stater, som
egenmægtigt har afkortet Obligationsejernes Tilgodehavende, og
som har faaet Absolution herfor. Det er vel femten eller seksten
Aar siden, da strøg Londoner Børsen af sin Kursliste østerrigske
Statspapirer, og forbød al Handel deri paa the stock-exchange.
Dette var baade en Hævn, fordi Østerrig havde paalagt en
Kuponsskat paa tretten pro Cent, og et Forsøg paa at fremtvinge
Ophævelse af Skatten. Østerrig hævede imidlertid aldrig denne, og
dog blev østerrigske Papirer atter genoptagne paa
Londoner-Børsens Kursseddel og i the stock-exchange’s Omsætninger, og deres
Kurser er nu stegne sammen med andre Statspapirers.
Italien paalagde en Kuponsskat af tyve pro Cent, og italienske
Tilskueren. 1886. * tr7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
