Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Ernst Brandes: Børsen. Rothschild—Lesseps—Tietgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nenheden slet ikke kender. I den allerseneste Tid, hvor hans
Bestillinger sandelig ikke har været Sinecureposter, har han taget
Koncession paa Ribe—Bramminge Jærnbanen og været med ved
Anlægget af Gjedser-Linjen.
Tietgen og Lesseps ere beslægtede Naturer. De har
tilfælles : Tilliden til egne Ideer, Modet overfor Vanskeligheder,
Utrætteligheden, og Ævnen til at vinde troende Tilhængere og til
samtidigt at tumle med forskellige Opgaver. Den franske Ingmar
regner med langt større Tal end den danske Bankdirektør, dog
denne Forskel er vel snarest begrundet i Danmarks relative
Lidenhed og Fattigdom.
Det var Suez-Kanalens glimrende Indtægter, der gav
Fransk-mænd Mod til at betro Lesseps omtrent en halv Milliard Francs til
Panama-Kanalen, og det var de forskellige Tietgen’ske Selskabers
gode Udbytte, der i forrige Tider stadig skaffede ny Millioner frem.
Han arbejdede i mange Aar for jævn Medbør. Der var
ganske vist ogsaa den Gang et Par af hans mindre Foretagender,
der gjorde meget slette Forretninger, men disse Foretagender var
mest paabegyndt af patriotiske Hensyn. De skulde enten
forsøgsvis aabne Landet nye Erhvervskilder, eller ophjælpe en hensygnende
Industri, eller opretholde dansk Skibsfart i Farvande, hvor det
danske Flag tidligere havde været højt anset, og hvorfra det var
i Færd med at forsvinde. Deltagerne i disse Foretagender kendte
paa Forhaand deres Risiko; og om de end tabte Penge, formindskede
dette dog ikke den almindelige Tillid, da de store Foretagender
med de mange smaa Aktionærer gik deres vante Gang, og gav
regelmæssige og gode Udbytter.
Den første alvorlige Modgang indtraf ved Aaret 1870.
Privatbanken var den Gang kommen i Besiddelse af et stort
Parti Telegrafaktier, og solgte dette med et Tab, der slugte omtreDt
hele Bankens Reservefond. Dette Tab rokkede en Tid lang stærkt
ved Troen paa Tietgen’s Held.
Det viste sig imidlertid i Aarenes Løb at Tabet havde
kunnet undgaas. Kort efter at Privatbanken havde solgt Aktierne,
optraadte der nemlig Udlændinge som ivrige Købere af disse
Papirer, og de betalte dem med indtil det dobbelte af den Pris,
Privatbanken havde erholdt.
De fleste sagkyndige vil nemt enes om, at Privatbanken
havde handlet uforsvarligt, om den længer end absolut nødvendigt
havde spekuleret med Telegrafaktierne, og at de Bankbestyrelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
