- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
711

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Oberstlieulenant Chr. Tuxen: København som aaben By

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

København vil maaske alene andrage 20—30 Millioner, og
yderligere kræves Befæstningsanlæg rundt omkring, hvoraf Anlæggene
»i Grundene ud for København« sandelig ikke ere Bagateller. Og
endda er ikke nævnt det nordsjællandske Terrænafsnits Omdannelse
til en befæstet Plads. Mindes vi ret, har Forf. tidligere
behandlet dette Æmne og stillet store Fordringer, som han dog her
lader uomtalte. I alt Fald mindes vi, at en Forf., Hottur, i
»Dagbladet« stillede store Fordringer til Befæstningen af det
nordsjællandske Afsnit.

Og nåar man efter saa enorme Udgifter spørger hvad der
vindes, bliver Resultatet, idet vi helt se bort fra Kampene paa
vore tusendaarige slesvigske Valpladse og kun holde os Sjællands
Forsvar for Øje, saa grumme tarveligt. Medens Hæren efter
Regeringens Forslag, hvis den forgæves har modsat sig Fjendens
Landgang, vil komme til at forsvare det af permanente Værker
beskyttede København, vil den efter S. Kj.s Forslag komme til
at forsvare et Terrænafsnit, der foruden en feltbefæstet Stilling
mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord (af 2—3 Mils Udstrækning),
har selve denne Fjord, 5 Mil lang, i sin højre Flanke og yderligere
en Kystlinje paa henimod 15 Mil i sin Ryg, nemlig den hele
nordsjællandske Kyst fra Issefjordens Indløb over Gilleleje og
Hornbæk til Helsingør og videre mod syd nedad mod København
til, en Kyst, der endog er overvættes rig paa gode
Landgangs-punkter. Men det bør derfor ogsaa siges Forf., der tænker sig
en Kamp i en Stilling mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt,
at han overser, at hvis vi virkelig opnaa at gøre denne Stilling
stærk, Fjenden her vil indskrænke sig til Demonstrationer og
derimod gaa over Roskildefjorden, ganske som Preusserne gjorde ved
Als, at det dernæst er lettere at forsvare et mindre permanent
befæstet Afsnit, end et større ubefæstet eller feltbefæstet
og endelig, at han udsætter Hæren for en Katastrofe eller i hvert
Fald stiller det yderst tvivlsomt, om den vil naa Helsingør. Og
selv om Helsingør naaes, hvorledes er da Situationen? Det
aabne København i Fjendehaand, Sjælland i Fjendehaand, Jylland
og Fyen ligesaa, kun et Punkt ved Limfjorden og Helsingør
i vore Hænder. Og hvad udretter Hæren i Helsingør? Dertil
trækker den sig »for en Tid« tilbage for at afvente Forstærkning
eller »bedre Tider«.

Vil virkelig S. Kj. vinde Meningsfæller paa et saadant
Program? Kan man faa Folk til at slaa sig til Taals med, at

48*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free