Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England.
(Sluttet.)
II.
Medens Forfatnings-Reformen i Frankrig næsten udelukkende
berørte Senatet og kun til Eftervirkning havde den nye
Valgordning for Deputeretkammeret, bar man samtidig i England helt
omdannet Valgordningen for Underhuset, og det staar aldeles hen
i det uvisse, om dette senere vil faa nogen Tilbagevirkning paa
Overhusets Sammensætning. Ligesom Forfatnings-Reformen i
Frankrig gennemførtes under meget stormende Forhandlinger, og
selve Senatets Omdannelse først kom i Stand efter stærke
Brydninger og som et Mæglingsforslag imellem de tvende Kamres
modstridende Beslutninger, saaledes havde ogsaa Valgreformen i
England alvorlig Modstand at overvinde og blev først vedtagen
efter et mislykket Forsøg af Overhuset paa at modsætte sig
Underhusets Beslutning og Folkets Stemning.
Udkastet indbragtes i Underhuset den 28de Febr. 1884,
men kom først 7de April til anden Læsning, der vedtoges med
stort Flertal (340 Stemmer imod 210), idet kun en eneste af det
liberale Parti stemte med Oppositionen; dog hengik endnu tre
Uger, inden den egentlige Behandling af Lovens enkelte
Bestemmelser i »Huset som Udvalg« begyndte, og under denne søgte
det konservative Parti ved talrige Ændringsforslag at forsinke
Vedtagelsen. Dette lykkedes dog ikke, og Gladstone havde den
Tilfredsstillelse at faa Lovens tredje — sidste — Læsning
vedtagen, uden at nogen stemte imod, hvilket efter hans Forlangende
særlig fremhævedes af Formanden1). Men da Loven derefter kom *)
*) 1867 var der tre Underhustnedlemmer, som stemte imod Valgreformen,
nemlig den daværende Lord Cranbourne (nu Marqvis Salisbury),
Ultra-Toryen Newdegate og den liberale Robert Lowe (nu Lord Sherbrooke).
1884 var det den liberale Mr. Goschen, som udtalte sine Betænkeligheder
ved den store Forøgelse af Vælgertallet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
