Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
al faa den nye Kredsfordeling at se; hvorvidt denne har svaret
til det konservative Partis Ønsker eller ej, med andre Ord, om den
er fremgaaet af et Kompromis imellem Partierne, eller om
Mindretallet har underkastet sig det uundgaaelige, véd man ikke. Da
begge Partiers Førere forud havde bundet sig til den, gik den
forholdsvis glat igennem, skøndt den selvfølgelig dybt berørte mange
personlige og stedlige Interesser, og skøndt vistnok mange
Medlemmer maatte vide, at deres Udsigter til Genvalg vare meget
svage. Loven udkom 25de Juni 1885.
Hvad er det nu for Fremskridt, som den nye Valgreform
medfører? Med Hensyn til Valgretten er Hovedgrundsætningen
den at gøre saa vidt muligt Vilkaarene ens i alle tre Kongeriger
— tidligere var Valgretten langt mere udvidet i Storbritannien end
i Irland — og ligeledes ens for Grevskaber og Valgflækker: det
gaar nemlig ikke an at sige »Land og By«, hvad der vilde falde
Udlændinge naturligst, eftersom mange temmelig store Byer
savnede den Særret at være Valgflækker, uagtet mange mindre
fra gammel Tid nød denne Ret. og ligeledes enkelte rene
Landbokredse vare udskilte fra de omliggende Grevskaber og havde
de meget friere Valgrets-Regler, som tilkom Valgflækkeme. Før
Valgreformen 1832 var Vælgertallet i hele det britiske Rige kun
omtr. 300,000; men Forholdene vare da saa himmelvidt
forskellige fra den senere Ordning, at en virkelig Sammenligning
bliver umulig. 1840 var det derimod lidt over en Million, nemlig
772.000 i England, 50,000 i Wales, 83,000 i Skotland og 155,000
i Irland, eller i Gennemsnit 1 Vælger tor hver 25 Mennesker. Ved
den anden Valgreform 1867—68 forøgedes Tallet for Storbritanniens
Vedkommende til næsten det dobbelte, nemlig i England og Wales
i Grevskaberne fra 543,000 til 792,000, altsaa med omtr. Halvdelen,
og i Valgflækkerne fra 515,000 til 1,222,000, samt i Skotland fra
100.000 til 226,000, tilsammen fra 1,158,000 til 2,240,000, medens
der i Irland kun kom en meget ringe Tilvækst, fordi Valgretten
allerede var bleven udvidet her 1850. I Gennemsnit blev der 1
Vælger for hver 12 Mennesker, i England endda 1 for hver 10,
altsaa en meget væsentlig Fremgang. Med den stigende Velstand
voksede Vælgertallet, og da Folkemængden desuden stadig aflog
i Irland, hvor Valgretten var mere indskrænket, men tiltog i
Storbritannien, blev Forholdstallet ogsaa gunstigere. 1881 opgjordes
Vælgertallet i Storbritannien til 2,822,000 eller 1 Vælger for hver
101/* Mennesker (Folkelallet var da 29,700,000), medens der i Ir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
