Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Bibliotekar Emil Elberling: Forfatnings-Ændringerne i Frankrig og England. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemning derfor, ikke alene blandt de radikale, men ogsaa
blandt de konservative; men Forslaget lorkasledes paa Grund af
Gladstones Modstand. Han vilde — som han sagde — ikke have
sit Udkast »overlastett: Kvindesagens Venner mene dog, at han
ikke havde haft nødig at frygte nogen Fare for sin Reform, selv
om han havde taget dette Forslag med, og de stole paa, at det
i en ikke altlor fjærn Fremtid vil blive genoptaget og gennemført,
især da det konservative Partis Fører, Marqvis Salisbury, bestemt
har udtalt sig derfor, og ogsaa Gladstone har indrømmet, at
Kvinderne ere forurettede ved den nuværende Ordning.
Da Valgrets-Reformen i Virkeligheden udslettede Forskellen
mellem Grevskab og Valgflække, bortfaldt med det samme Grundene
til at vedligeholde den skrigende Uretfærdighed, som øvedes dels
imod hele Grevskabs-Befolkningen, der vel udgjorde fire
Syvendedele af Rigets Folkemængde, men kun havde tre Syvendedele af
dets Repræsentation, dels — og især — imod alle de store Byer.
Hovedstaden og de 27 største Byer i Riget havde tilsammen et
Indbyggertal af 10 Millioner, men knap 80 Medlemmer i
Underhuset (London alene havde kun 22 for sin Befolkning af 4—4l/t
Mili.), medens de mindre Byer havde 280 Repræsentanter for
5 Mili. Indbyggere, og deraf valgte endda 142 Valgflækker med
tilsammen l8/« Miil. ikke mindre end 176 Medlemmer, altsaa over
en Fjærdedel af hele Underhuset, medens de efter Folkemængden kun
havde billigt Krav paa 33, altsaa en Tyvendedel af samme.
Undersøgte man Forholdene i de enkelte Landskaber, fandt man,
at Skotland og Nord-England — der i vor Tid ere i stærk og
stadig Udvikling — vare tilsidesatte, medens Irland og
Syd-Eng-land vare begunstigede. Disse Misforhold hang naturlig sammen
med det gamle Repræsentations-System, hvorefter ethvert Grevskab
og enhver By, som havde den Særret at vælge til Underhuset,
uden Hensyn til Folkemængde eller Velstand sendte sine to
Medlemmer. Der rokkedes ved dette System, den Gang Grevskaber
og Valgflækker i det nylig indlemmede Wales i Midten af det
16de Hundredaar kun fik én Repræsentant hver, og dette
gentoges 1707 ved Skotlands Forening med England og ligeledes for
de floste irske Valgflækkers Vedkommende ved Irlands Forening
med Storbritannien 1800. Uden at opgive Systemet søgte man ved
Valgreformerne 1832 og 1867- 68 at raade Bod paa de værste
Misforhold, men at fjærne disse vilde ikke være muligt uden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
