- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
738

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og sætte mine fordums Venner i Helvede og mine Fjender i
Paradis, og saa vilde jeg penitere ved at lære mine egne Vers
udenad, og Folket vilde gabe af Forbavselse og sige: Sandelig,
sandelig, denne er en hellig Mand og en guddommelig, siden han
gaar uskadt gennem dette som Daniel af Løvekulen. Og Salighed!
der vilde opstaa en thistedsk Malerskole og en thistedsk Ribera,
som vilde male mig af magergul og gustenfrom i hellig Nøgenhed,
flaaet og flænget af sælsomme Uhyrer, Hiater og daarlige Rim,
og med et flaaet Smil vilde jeg se mod Himlen efter en Krans af
Engle med trinde Lægge og smørgule Lokker og over dem alle
Madonna ræbende af Salighed. Amen! Men jeg er ikke Katolik,
og der er langt til Ordrup, og i »protestantisk« Nøgternhed maa
jeg gaa mine Ture, og ingen maler mig af, og jeg laver grumme
faa Vers og spiller meget Whist. Dette er mine Nyheder; ti det
er med Thistedlivet som med Jehova, der efter Balles Lærebog
er evig og uforanderlig den samme. Trækkende mig tilbage for
det Mylder af Hilsener, der vilde udmyriade under min Pen,
spørger jeg kun: er dette et Brev?

X.

Thisted, den 15de Marts 1874.

Kæreste Ven!

Planer? ingen Planer, ingen Rejsen, ingen Værker, ingen
— Ting. Komme sig, raa Æggeblommer, dobbelt 01 og svensk
Banko. Men det gaar godt fremad, tror jeg, klogest var det jo
vel at tage til Ægypten, men det skal være saa rædselsfuldt
kedsommeligt, og det er det vist ogsaa; naa om et Par Maaneder,
i Maj eller saa kan jeg vel komme fra Abdera til Atheniuolum.
Barnet N. N. har været hos Dig; et godt Barn og saa grumme
undseligt, at jeg, dersom noget menneskeligt forbavsede mig, vilde
give mig i Kast med denne Tilstand. Om han kan blive
Skuespiller, maa Du jo vide; at han paa ingen optænkelig Maade kan
blive noget som helst andel, der nævnes kan, garanterer jeg for.
det er baade en Anbefaling og det modsatte. Han har gaaet
med de Tanker, saa længe jeg har kendt ham og vil aldrig faa
andre. Har han Talent, saa skæld ham ud og hjælp ham med
at bære sig fornuftigt ad.

Jeg tror, jeg vil til at tænke paa at begynde Udkastet til
et Fragment og en Novelle, Titlen har jeg allerede. Maaske vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free