Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturligt Krav paa at overtage Enestyrelsen. Snarere maa man
forklare, hvad der skete 1660 som en Følge af, at Kongemagten,
uden at sidde inde med et virkeligt Fond af ægte Dygtighed,
under den herskende Opløsningstilstand i Folket besad en
forholdsvis større Kraft til at sætte sin Vilje igennem end nogen af
de andre Statsfaktorer. Adelen var lammet, væsentlig ved egne
Fejl; den var isoleret, uden Energi, uden Rigdom, uden Førere
med politisk Indsigt. Borgerstanden havde Ledere med Forstaaelse
af Tidens Mangler, med Rigdom paa Ideer til at raade Bod paa
dem, men som Stand betragtet havde den ingen Styrke, hverken den,
som Velstand eller den som Tradition giver; tilmed var den uden dybere
Sammenhold. København, der havde mest nyerhvervet Selvtillid,
glemte ikke sine egne Interesser, selv om disse kun kunde
fyldestgøres paa dens Fællers Bekostning; den vilde være selvstændig
Rigsstand og have Stapelret. De øvrige Købstæder talte
forskellige Lag med indbyrdes Bitterhed mod hverandre og uden større
Tillid til deres Øvrigheder, der i Reglen ikke havde lagt mere
Patriotisme for Dagen end Adelen under de ulykkelige Krige; i
mange Byer vidste man at fortælle om Borgmestre og Raadmænd,
der, naar Fjenden nærmede sig, havde søgt Frelse i Flugten.
Man var enig om at hade den privilegerede Stand, og man saa
hen til Kongedømmet som Redningsmiddel; man vilde anerkende
det som ledende, men man tænkte sig det langt fra som
enevældigt. Paa sin Side stod derimod Kongemagten som en samlet
Enhed, støttet til energiske og hensynsløse, til Dels fremmede
Raadgivere, sikker paa Hæren, fristet ved Eksemplerne fra
Udlandet, hvor det monarkiske Princip atter efter nogen Tids
Afbrydelse var begyndt at vinde Sejre, i Frankrig, i England, i
Dronningens Hjemland, Brunsvig. Det er ørkesløst at tale om,
hvorvidt en anden Forfatning end Absolutismen vilde have kunnet
virkeliggøres, men en Kendsgærning er det, at Enevælden kom
som en trods Arveregeringens Indførelse uventet Begivenhed, som
et Overgreb overfor den almindelige Bevidsthed. Den kom, fordi
Vægtskaalen maatte helde til den stærkere, fordi saa vel Adel som
Borgerstand manglede Kraft til at modsætte sig Statskupet. Ved
Arveenevoldsakten, dette Plebiscit, som den nylig træffende er
bleven kaldet, opnaaede Kongedømmet Sanktion paa sin Færd af
de modstandsløse Undersaatter.
Statsomvæltningen havde været paatænkt og forberedt. Dog
stode Kongen og Hoffet ikke selv straks klare over dens Konse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
