Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gods og Jorder, som ingen sig vedkender«. Derimod er sikkert
nok Skattefriheden for Hovedgaardstaksterne bleven overholdt I
Følge Matriklen af 1688 omfattede Herregaardstaksterne omtrent
en Tiendedel af hele Landets Jordegods, og selv om man herfra
trækker noget for de saakaldte ukomplette Hovedgaarde, bliver
det dog et ikke ringe Tab for Statskassen, som der bar været
Tale om. Det havde været ønskeligere, om man i Stedet herfor
havde risikeret et andet Tab ved selv at overtage Opkrævningen
paa Proprietærernes Bøndergods, og man kan ikke frigøre sig for
at tro, at ogsaa Godsejerindflydelse har gjort sig gældende under
Ordningen af disse Forhold ved Siden af Statshensyn.
Men naar nu Godsejernes Betydning i Staten var saa stor,
da rejser sig det andet af de før nævnte Spørgsmaal: hvorfor
kunde Enevælden alligevel hævde sig, som den gjorde det?
hvorfor søgte disse indflydelsesrige Mænd ikke ogsaa politisk at
begrænse Kongemagten og at omdanne den absolutistiske Stat til en eller
anden Art indskrænket Monarki? Aarsagen hertil var uden Tvivl
dobbelt, dels et økonomisk, dels et socialt Forhold. Denne
Godsejerstand var for det første ikke nogen velhavende Klasse. Holm
har i sin Udsigt over Landboforholdene skildret disses slette
Tilstand, fremhævet den uheldige Driftsmaade og paa vist det ringe
Udbytte, som især Kornavlen gav. Det var jo i det hele en
Periode i Europas økonomiske Udvikling, hvor Landvæsenet mange
Steder forsømtes, selv Colbert er bleven angreben for sin Mangel
paa Sans for Opkomsten af Frankrigs Agerbrug. Til at forøge
de ugunstige Forhold her hjemme har maaske endnu en særlig
Bevægelse i de agrariske Forhold medvirket; den er berørt af
Holm, men trænger til at undersøges nøjere. Spørgsmaalet er,
i hvilken Grad den saakaldte Stordrift, Udvidelsen af det under
Herregaardene drevne Areal, er bleven forøget efter at være
begyndt i det sekstende Aarhundrede og i den første Halvdel af det
syttende. En agrarhistorisk Forfatter med særlig Kyndighed i de
økonomiske Forhold har for nylig udtalt om den danske
Herremand før Enevælden: Da han vovede sig ind paa Stordriften uden
at have mindste Forstand paa Jordbrug eller Økonomi, ødelagde
han sine Bønder og mistede sine Indtægter1). Der er vist en ikke *)
*) C. Christensen (Hørsholm), Agrarhistoriske Studier. I. Danske
Landbo-forhold førend Enevælden. Kbh., 1886. S. 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
