Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den politiske Filosofi. Skøndt givet i juridiske Paragrafer finder
den Opfattelse, der søger Lykken i en individualistisk Liberalisme,
i Individets Frigørelse fra Samfundets Skranker, her et langt klarere
Udtryk end i Romantiken. Men Grundtanken er den samme:
det var Hjærtets abstrakte Uendelighed i Kamp med Samfundets
Skranker, der rørte sig i Romantiken, og det var dette, der efter
Amerikas Eksempel i Menneskerettighederne og Konstitutionerne
brød absolut med hele Fortidens sociale og politiske Organisation
og i Natten til den 4de August kastede alle Standsforskelle,
Udmærkelser, Titler, Laug og Korporationer over Ende. Det var i
Romantiken det formelle Jeg, der blev sat paa Tronen,
Menneske-jeget blot som Jeg, fordi det var Jeg, uden alle Fødsels-,
Opdragelses-, Stands-, Virksomheds-Ejendommeligheder, og det var
_ i Menneskerettighederne det rene Retssubjekt, det abstrakte
Rets-Menneske, (eller nøjagtigere det abstrakte Mands-Rets-Menneske,
ti Kvindens Ligeberettigelse, der fra dette formelle Standpunkt ikke
lader sig bortforklare, var glemt,) uden alle konkrete
Ejendommeligheder, Race, Folk, Stand, historisk Fortid osv., der blev indført.
Det var Menneskeheden i Mennesket, det var i Overensstemmelse
med Rousseau, Kant, Fichte del rene Fornuft-Menneske, der blev
fejret; det var her som hist en ekstrem Individualisme. Ganske vist
var der ogsaa Forskel: i Romantiken var alt Drøm og
guddommelig Frækhed, hor social-politisk Handling og Daad; hist var det
Lediggang og Formaalsløshed, der blev opfattet som det sande
Adelsprincip; her herskede Krav paa Arbejde og Kamp for sociale
Formaal; hist var det Vilkaarlighed og Selvraadighed, der endte
med Reaktion, her Krav paa Frihed og Lighed, der udfoldede sig
til Liberalisme og Socialisme. Men Grund følelsen er den samme.
Og i Menneskerettighederne, der ogsaa begynder med at proklamere
Lykke som Samfundets Formaal, uden at definere Lykken, have vi
Typen for den nye Livsfølelses Krav til Samfundet, der efterhaanden
afsætter sine alt omfattende Følger i Statslivet, Retslivet, det
sociale Liv, det økonomiske Livs Ordning, i Literatur og Kunst,
og i de to modsatte Principer, et individualistisk og et socialistisk,
der udtale sig i Menneskerettighederne, laa ogsaa Spiren til Kampen
mellem Kapitalen, der efterhaanden tilkæmpede sig det
individualistiske Princips faktiske Sejer, og Socialismen, der søger at
tilkæmpe sig Fremtiden.
Med denne mægtige Renaissancetro paa Lykken begyndte
altsaa Aarhundredet, og denne nye Livsfølelse mødtes nu med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
