Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omkostninger, blive Gennemsnitsprisen for den hele Produktion,
og denne Pris vil følgelig være mere end tilstrækkelig til med
den sædvanlige Gevinst at dække Omkostningerne for den Del,
der er vunden ved de mindre og mindste Produktionsomkostninger.
Ejerne af disse Jorder vil altsaa faa en Tillægsgevinst, der tilfalder
dem ved Forholdenes Magt, og denne Tillægsgevinst er Jordrenten.
Tænker man sig, at man i Stedet for at gaa over til Dyrkningen
af ny, mindre frugtbare Jorder, vandt den større Avl ved Anvendelse
af mere Kapital og Arbejde paa de ældre Jorder, blev Forholdet
det samme. 1 Almindelighed og i Længden ville de ny Kapitaler
ikke give det samme Udbytte som de ældre, men da de kun ville
blive anvendte, naar de give den sædvanlige Gevinst, saa er det
deres Udbytte, der kommer til at bestemme Kornpriserne. Tænke
vi os, at et afsluttet Samfund behøver 100,000 Tdr. Korn, og at
disse ere vundne, 40,000 til en Omkostningsværdi af 6 Kr. pr. Td.,
30,000 til en do. af 9 Kr. og 30,000 til 12 Kr., saa maa 12 Kr.
blive Gennemsnitsprisen paa alt Korn. Den Tillægsgevinst, som
Producenterne af de 40,000 å 6 Kr. og af de 30,000 å 9 Kr. faa
af respektive 6 Kr. og 3 Kr. pr. Td. Korn, vil for dem fremtræde
som en Stigning i deres Indtægter og kapitaliseret som en Stigning
i deres Jorders Værdi. Vi lære deraf: 1) at der ved Samfundets
ved Befolkningsforøgelsen stigende Efterspørgsel efter Levnetsmidler
tilfalder Ejerne af de bedre eller bedre beliggende Jorder en
Tillægsgevinst, o: Jordrenten, et Forhold, der faar indgribende Indflydelse
paa Formuens Fordeling, og som er Forudsætningen for George’s
Anskuelse, at det er Jordejerne, der gennem Jordrenten tager
Brødet ud af Munden paa Kapitalen og Arbejderne, og 2) at
Udbyttet ved Jorddyrkningen ikke stiger i ligefremt Forhold til det
derpaa anvendte Arbejde, men kun i et forholdsvis mindre Forhold,
hvorfor Stuart Miil træffende har fremstillet Jorderne i Forhold
til Mennesket soin et elastisk Baand, der vel kan udvides ved
større Anstrengelse, men hvis Udvidelse ikke stiger i Forhold til
denne, men i et forholdsvis mindre Forhold, indtil en absolut
Grænse er naaet. Dette det forholdsvis aftagende Jordudbyttes
Lov er den objektive Forudsætning for Malthus’s Lov og
Hovedgrunden til den økonomiske Kamp for Tilværelsen og her af
afgørende Betydning. Erindre vi, at de Værdier, som Agerbruget
maa afkaste, selv i et fremskredet Samfund udgør mer end
Halvdelen af alle Livsfornødenheder, saa forstaa vi, at
Befolkningens Stigen, — og den kan foregaa hurtig, — altid, alle andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
