Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dukken hen til Birgit, der sad paa en Stol foroverbøjet med
Armene paa Knæene og Hænderne nedhængende, ganske forpustet
efter Anstrængelsen.
Nu vilde de naturligvis, at Birgit skulde begynde paa ny.
Det hed sig altid, at hun skulde prøve, om ikke hun ogsaa en Gang
kunde bli Sejerherre, hvad hun naturligvis aldrig blev. Men Birgit
erklærede, at hun var træt. De blev dog ihærdigt ved at tigge
og overhænge, og Enden vilde vistnok ha været, at hun havde
maattet gi efter, hvis ikke Døren i det samme var bleven aabnet,
og gamle Fru Tandberg havde vist sig paa Tærskelen. Ti nu fløj
begge Børnene hen imod hende og spurgte, hvad hun havde til dem.
»Godaften, Bedstemamma!« — sa Birgit og rejste sig.
»Det var godt, du kom, saa jeg slipper fra dem. Ellers havde
de nok tat Livet af mig.«
»Saa du har opført Heksedansen i Aften?« spurgte Fru
Tandberg og lo. i det hun kyssede sin Svigerdatter. »Gudskelov,
at jeg ikke var tilstede, for det Brag rædder én sig ikke uskadt
fra to Gange i sit Liv.«
»Nej, det maa du nok sige,« lo Birgit, og rettede paa sin
Paaklædning. »Men hvad skal én gøre med slige Tyranner.«
»Saa sød og nusselig og ren og lækker, helle Duden min,
da« — Fru Tandberg gjorde Grimacer og slog ud med Hænderne
og nikked og lo med alle Slags underlige Lyde, idet hun gik hen
imod den mindste, der sad og spræl led paa Barnepigens Fang og
absolut vilde til Bedstemamma.
»Godnat da, Smaaene mine,« sa saa Birgit, idet hun gik
rundt og kyssede dem. »Og hør, Nille, mens jeg husker det,« —
hun vendte sig til Barnepigen — »De maa rigtig se til at holde
Estrids Tøj bedre i Orden; hun gaar jo med Huller paa
Strømperne og knappeløse Sko, og en Kjole, der er revnet i
Sømmene.«
»Jeg synes, jeg vinder ikke mere end at stoppe og gøre
i Stand, saa lang som Dagen er,« svarte Nille, idet hun bøjede
sin brede Ryg for at hælde Vandet af Badekarret.
»Saa faar De ogsaa la Aftenen til Hjælp, Nille,« sa Birgit
i en bestemt Tone. »De husker vel, hvad De er fæstet paa.«
»Hos Konsulens hadde vi en Sypige til at reperere
Børnetøjet to faste Dager i Ugen,« Nille slog med Nakken og løftede
den fyldte Vandbøtte op fra Gulvet, »og der fik de endnu saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
